Dmitrov, russisk by ved Moskvakanalen 65 km nord for Moskva; 61.500 indb. (2010). Byen har avanceret maskinproduktion og fremstilling af byggeelementer. Den blev grundlagt i 1157 og var hovedby i et selvstændigt fyrstendømme, der i 1300-t. blev indlemmet i Moskvariget. Den 15 m høje middelalderlige byvold er bevaret, ligeledes en katedral fra 1500-t. og et kloster fra 1600-t.