• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kazan

Oprindelige forfattere Kula, LP-H og TP Seneste forfatter Anders Nygaard

Kazan. Helikopterfabrik, 2003.

Kazan. Helikopterfabrik, 2003.

Kazan, hovedstaden i republikken Tatarstan i Den Russiske Føderation; 1,14 mio. indb. (2010). Byen ligger på Volgas venstre bred 725 km øst for Moskva og har en stor flodhavn.

Kazan har en meget alsidig industri, bl.a. petrokemiske virksomheder; byen er et af centrene for det centrale Ruslands olieproduktion, og der er pipeline fra de store naturgasfelter i Vestsibirien.

Den gamle bydel ved Volgabifloden Kazanka var oprindelig fæstningsby med mausoleer og moskéer. De nuværende mure og tårne er fra 1500-t. I 1930'erne og 1960'erne opførtes monumentale institutionsbygninger i byens centrum og boligkvarterer i periferien, alt i den velkendte sovjetiske stil.

Nyt og gammelt er med til at give byen et præg af både Europa og Asien, hvilket afspejler placeringen på Ruslands historiske hovedvej mod øst. I anledning af hvad nogle mener er 1000-året for byens grundlæggelse opførtes i 2005 en moské, Europas største, på det sted i byens kreml, hvor en moské var blevet ødelagt af Ivan 4. den Grusommes styrker under erobringen af byen i 1552.

Historie

Kazan blev sandsynligvis grundlagt i 1200-t. af det tyrkiske bulgarfolk. Byen var 1438-1552 hovedstad i Kazankhanatet, der udskiltes fra Den Gyldne Horde. I denne periode var Kazan et vigtigt handelsknudepunkt langs Volgas mellemste løb, og positionen bevaredes også efter khanatets indlemmelse i Rusland i 1552.

Byen fik eget universitet i 1804, hvilket medførte, at den foruden at være et vigtigt lærdomssæde blev arnested for en betydelig intellektuel og politisk opposition mod kejserregeringen. En række af Ruslands førende intellektuelle i 1800-t. studerede i Kazan, og omkring 1900 var byen centrum for en del af de pantyrkiske bevægelser.

Kazan var 1920-91 hovedstad i Den Tatariske Autonome Socialistiske Sovjetrepublik (ASSR).