Kirov, indtil 1934 Vjatka, russisk provinshovedstad 800 km NØ for Moskva; 473.700 indb. (2010). Byen har havn ved Volgabifloden Vjatka, er jernbaneknudepunkt og har en bred vifte af industrivirksomheder, undervisnings- og kulturinstitutioner.

Faktaboks

Etymologi
Byen er opkaldt efter politikeren S. Kirov.

Den nævnes første gang 1374 og kom under Moskvastaten 1489. Byen har et velbevaret klosterkompleks med kirke fra 1600-t. og borgerhuse i klassisk stil fra 1700- og 1800-t. Vjatka var forvisningssted i 1800-t. for bl.a. forfatterne Aleksandr Herzen og M. Saltykov-Sjtjedrin.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig