Kislovodsk er en russisk by i regionen Stavropol på nordsiden af Kaukasus; den har 128.500 indbyggere (2010).
Faktaboks
- Etymologi
-
Navnet betyder på russisk 'byen med de sure vande', dvs. mineralholdige kilder.
Områdets mineralkilder, som blev kendt i slutningen af 1700-tallet, danner grundlag for byens opkomst. Den udviklede sig i 1800-tallet til Kaukasusområdets største ferie- og kurbadeby og modtog i 1990'erne 275.000 gæster om året. Her produceres også Ruslands mest kendte mineralvand, Narzan.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.