Priozjorsk, russisk by på Det Karelske Næs og ved bredden af Ladogasøen; 18.900 indb. (2010). Den er en af de ældste byer i det nordvestlige Rusland, kendt fra 1143 som Novgorodstatens fremskudte fæstning, Korela. Den har gentagne gange været under svensk herredømme (se Kexholm) og var finsk 1918-44. De ældste og delvis ombyggede dele af byens fæstningsværk omfatter bl.a. Det Runde Tårn (1364) og arsenaler fra 1590 og 1775; i 1800-t. var bygningerne fængsel for politiske fanger, bl.a. flere dekabrister.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.