Syzran, russisk by ved Volgas mellemste løb, 110 km vest for Samara; 178.800 indb. (2010). Syzran blev grdl. 1683 som fæstning, hvoraf dele er bevaret. Med anlæggelsen af flere hovedjernbaner i slutningen af 1800-t. blev byen et vigtigt trafikknudepunkt og stabelplads ved Volga. Aleksandrovbroen (1483 m; nu også kaldet Syzranbroen) over floden øst for byen var ved bygningen i 1880 Europas længste.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.