Armeniens geografi

Armenien er et højlandsområde mellem de to floder Kura mod nord og Araks mod syd. Der er flere bjergkæder og bjergmassiver, og store områder ligger i 2000-3000 m højde; højest er vulkanen Aragats (Alaghez), 4095 m. Derimod ligger armeniernes nationalbjerg, Ararat, i dag i Tyrkiet.

De vigtigste floder er Debet, der løber gennem Lille Kaukasusbjergene i nord og er en biflod til Kura, og Razda, der afvander den store og højtliggende Sevansø og er en biflod til Araks, grænsefloden til Tyrkiet og Iran. De armenske floder er ikke sejlbare, men de stejle løb og den store vandføring udnyttes til elproduktion og kunstvanding.

Klimaet i det bjergrige område er meget varieret med lune subtropiske dale og tempererede højsletter. Overalt er klimaet kontinentalt med kolde vintre. Mange områder ligger i regnlæ af de omgivende bjergkæder, og kunstvanding er udbredt i den lange varme sommer.

Kaukasusområdet er geologisk aktivt; her er flere vulkaner, og Armenien rammes ofte af jordskælv. Den nordlige del af landet blev i 1988 ramt af et skælv, der kostede mellem 25.000 og 50.000 mennesker livet.

Industriens andel af BNP faldt fra 44,5 % i 1990 til 20 % i 1998; siden da har industrien været i relativ kraftig vækst, men det gælder også andre sektorer, og andelen af BNP er i 2006 stadig ca. 20 %; de vigtigste brancher er maskinindustri, jern og metal, olieindustri og kemisk industri, letindustri og fødevareforarbejdning. Minedriften er betydelig med bl.a. kobber, guld, molybdæn, zink og aluminium.

De vigtigste landbrugsområder er Araks' floddal og Jerevanområdet. Vækstperioden er 6-7 måneder, og Armenien forsynede i sin tid Sovjetunionen med flere subtropiske afgrøder: frugt, grøntsager og en betydelig mængde vin. Endvidere er der kornavl, plantager med oliven og granatæbler samt en del fåre- og kvægavl.

• Armenien
• armeniere