Aserbajdsjan ligger sydvest for Det Kaspiske Hav og syd for Kaukasus og består af de to autonome områder: Nagorno-Karabakh, som er en enklave inde i Aserbajdsjan, og Nakhitjevan, som er en eksklave mellem Armenien, Iran og Tyrkiet.

Landets russiske befolkning bor fortrinsvis i de større byer, armenierne i enklaven Nagorno-Karabakh og i Nakhitjevans bjergområder. Konflikten mellem Armenien og Aserbajdsjan siden 1988 har medført betydelige ændringer i befolkningens etniske fordeling.

Til den oprindelige befolkning hører også en række mindre, lokale folkeslag, hvis størrelse tælles i få tusinder; desuden findes ukrainere, tatarer og georgiere.

I perioden fra 1913 til 1969 fordobledes landets indbyggertal, bl.a. som følge af russisk indvandring. Siden har befolkningstilvæksten været mindre som følge af faldende fødselshyppighed. Kvinderne udgør 51% af befolkningen og en stor del af arbejdsstyrken.

De vigtigste byer er hovedstaden Baku 2,4 milioner indbyggere i 2022, Gyandzha med 335.600 indbyggere i 2020 og Sumgait med 358.675 indbyggere i 2021.

Erhverv og natur

Aserbajdsjan har især været kendt for olie- og naturgasudvinding. De store oliefelter ved Baku blev opdaget i oliebranchens barndom; området var verdens førende olieeksportør omkring 1900 og i Sovjettiden en betydelig bidragyder til USSR's økonomi. Baku og Apsjeronhalvøen præges fortsat af oliebranchen med følgeindustrier. Landets olieproduktion steg med 60% fra 1995 til 2001 og er på størrelse med Danmarks. I 2004 udgjorde produktionen dog kun 0,4% af verdensproduktionen, og udsigterne var mørke. Efter Sovjetunionens opløsning er oliefelterne i og ved Det Kaspiske Hav blevet af stadig større betydning, bl.a. i Vesten som muligt alternativ til olie fra Mellemøsten. Området rummer en tredjedel af verdens kendte oliereserver; heraf ligger en mindre del i Aserbajdsjan. Naturgasreserverne er måske endnu større. Både udnyttelsen af felterne og transporten til verdensmarkedet er genstand for storpolitiske spil med mange interesser. En konference i 2002 mellem de kaspiske kyststater førte ikke til noget resultat, og flere gange har parternes flådefartøjer haft episoder omkring offshore-felter med uafklaret status. I maj 2005 åbnedes den 1750 km lange olieledning fra Baku over Tbilisi i Georgien til den tyrkiske by Ceyhan ved Middelhavet (BTC-ledningen). Den er strategisk vigtig for olieeksporten fra Det Kaspiske Hav, da den fører olien uden om Rusland. Aserbajdsjan har også tekstil- (herunder silke-) industri, vin- og konservesindustri.

Landbrug og landskab

Ud over korn dyrker landbruget bl.a. bomuld, grøntsager, tobak, vin og te. Dyrkningsforholdene er gode, men i det ret tørre klima kræver de fleste arealer kunstvanding.

Landskabet rummer store variationer. På grænsen til Dagestan i nord når bjergene en højde af 4466 m, men store dele af slettelandet omkring Kuras nedre løb og ikke mindst Det Kaspiske Hav ligger under havoverfladen. Her findes udstrakte sumpområder.

Aserbajdsjan ligger i det subtropiske klimabælte med ret milde vintre og lange, varme somre. Nedbøren varierer betydeligt i det bjergrige område. På sletterne mod øst er den naturlige plantevækst en ret tør græssteppe, mens bjergene har skove af eg, bøg og fyr.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig