Faktaboks

Etymologi
Landets navn har en omstridt etymologi; én forklaring lyder, at ordet betyder 'ildland', hvilket henviser til landets mange zarathustrianske ildtempler med deres evigt brændende hellige ild næret af Aserbajdsjans store naturlige forekomster af olie.
Officielt navn
Azərbaycan, Azərbaycan Respublikası
Dansk navn
Aserbajdsjan
Styreform
præsidentiel republik
Hovedstad
Baku (Bakı)
Indbyggertal
10,1 millioner (nationalt estimat, 2021)
Areal
82 646 km²
Indbyggere pr. km²
125,25
Officielt/officielle sprog
aserbajdsjansk (officielt) 92,5 %, russisk 1,4 %, armensk 1,4 %, andre 4,7 % (2009)
Religion
muslimer 96,9 % (hovedsageligt shiamuslimer), kristne 3 %, andre (mindre end) 0,1 %, uden officiel tilknytning (mindre end) 0,1 % (2010)
Nationaldag
Den 28. maj fejres etableringen af republikken i 1918.
Statsoverhoved
præsident Ilham Aliyev (siden den 31. oktober 2003)
Statsminister
premierminister Ali Asadov (siden den 8. oktober 2019)
Møntfod
manat
Symbol
ildflammer
Valutakode
AZM
Nationalsang
Azərbaycan marşı ('Aserbajdsjans march')
Engelsk navn
Azerbaijan, Republic of Azerbaijan
Uafhængighed
Den 30. august 1991 deklarerede Aserbajdsjan sin uafhængighed.
Befolkningssammensætning
aserbajdsjanere 91,6 %, lezginer 2 %, russere 1,3 %, armeniere 1,3 %, talisher 1,3 %, andre 2,4 % (2009). Nagorno-Karabakh (område med omstridt politisk status, men officiel status som autonom republik i Aserbajdsjan) bebos næsten udelukkende af (etniske) armenere.
BNP pr. indb.
27.344 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 68,6, kvinder 74,6 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI
0,754 (2018)
Indeks for levevilkår, position
87 (2018)
Gini-koefficient
26,6 (2005)
CO₂-udledning pr. indb.
3,9 ton (2014)
Internetdomænenavn
.az
Flag
.
.

Aserbajdsjan er en tidligere Sovjetrepublik, der opnåede selvstændighed i 1991. Aserbajdsjan ligger syd for Kaukasus og sydvest for Det Kaspiske Hav og inkluderer to autonome områder: Enklaven Nagorno-Karabakh, der ligger inde i Aserbajdsjan, og eksklaven Nakhitjevan, som ligger mellem Armenien og Iran og Tyrkiet. Siden begyndelsen af 1990'erne har landet været ramt af blodige stridigheder, dels internt, dels med Sovjethæren og med Armenien om Nagorno-Karabakh-spørgsmålet (se Aserbajdsjans historie).

Den historiske region Aserbajdsjan fortsætter syd for grænsen til Iran; se Azarbaidjan. Efter Sovjetunionens opløsning har landet søgt kontakt med Tyrkiet (som det har et sprogligt fællesskab med) og til dels også med Iran på grund af det store aserbajdsjanske mindretal der. Resultatet er blevet en fornyelse af den historiske konkurrence mellem de to lande om indflydelse i Aserbajdsjan. Tyrkiets seneste rolle og støtte i Nagorno-Karabakh-krigen i 2020 har forstærket Aserbajdsjans forhold til Tyrkiet. Iran er ikke begejstret for Aserbajdsjans tilnærmelse til Tyrkiet.

Historie

Aserbajdsjans grænser har været flydende, og i landets kulturarv indgår træk fra persiske, arabiske, tyrkiske og europæiske civilisationer. Læs videre om Aserbajdsjans historie.

Geografi

Russerne bor fortrinsvis i de større byer, armenierne i enklaven Nagorno-Karabakh og i Nakhitjevans bjergområder ... Læs videre om Aserbajdsjans geografi.

Sprog

Det officielle sprog er aserbajdsjansk. Derudover findes minoritetssprogene russisk og armensk ... Læs videre om sprog i Aserbajdsjan.

Nationalflag

Flaget var i brug 1918-1920 og blev genindført i 1991. Blå hentyder til slægtskabet med de turkmenske folk ... Læs videre om Aserbajdsjans nationalflag.

Religion

Knap fire femtedele af Aserbajdsjans befolkning er muslimer; omkring tre fjerdedele af disse tilhører den shiamuslimske retning, mens resten er sunnimuslimer. Læs videre om religioner i Aserbajdsjan.

Forfatning

Republikken Aserbajdsjans forfatning er fra 1995. Den udøvende magt ligger hos en præsident, der vælges ved direkte valg for en femårsperiode. Læs videre om Aserbajdsjans forfatning.

Litteratur

Med arabernes og persernes invasioner i Aserbajdsjan opstod en højtudviklet poesi på arabisk og persisk. Læs videre om Aserbajdsjans litteratur.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig