Faktaboks

Etymologi
Ordet kasakh kommer fra det tyrkiske kaz, hvilket betyder 'at vandre' jf. landets største etniske gruppe kasakhernes nomadiske fortid; det persiske suffiks -stan betyder 'land'. Kasakhstan betyder således 'de vandrendes land'.
Officielt navn
Qazaqstan, Qazaqstan Respublikasy
Dansk navn
Kasakhstan
Styreform
præsidentiel republik
Hovedstad
Astana (indtil 1998 hed byen Akmola, 2019-2022 Nur-Sultan)
Indbyggertal
19,0 millioner (nationalt estimat, 2021)
Areal
2 699 700 km²
Indbyggere pr. km²
7 (2019)
Officielt/officielle sprog
kasakhisk (officielt) 83,1 % (forstår det talte sprog) og tresproget (kasakhisk, russisk, engelsk) 22,3 % (2017); russisk (officielt, bruges bl.a. i interetniske anliggender) 94,4 % (forstår det talte sprog) (2009)
Religion
muslimer 70,2 %, kristne 26,2 % (hovedsageligt russiskortodokse, andre 0,2 %, ateister 2,8 %, uspecificerede 0,5 % (2009)
Nationaldag
uafhængighedsdagen den 16. december (1991)
Statsoverhoved
præsident Kasym-Zhomart Tokayev (siden den 20. marts 2019)
Statsminister
premierminister Oljas Bektenov (siden den 6. februar 2024)
Møntfod
tenge
Symbol
kongeørnen
Valutakode
KZT
Nationalsang
Menin Qazaqstanym ('mit Kasakhstan')
Engelsk navn
Kazakhstan, Republic of Kazakhstan
Uafhængighed
Landet blev selvstændigt fra Sovjetunionen den 16. december 1991.
Befolkningssammensætning
kasakhere 68 %, russere 19,3 %, usbekere 3,2 %, ukrainere 1,5 %, uighurer 1,5 %, tatarer 1,1 %, tyskere 1 %, andre 4,4 % (2019)
BNP pr. indb.
57.748 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 64,3, kvinder 73,9 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI
0,817 (2018)
Indeks for levevilkår, position
50 (2018)
Gini-koefficient
27,5 (2017)
CO₂-udledning pr. indb.
14,3 ton (2014)
Internetdomænenavn
.kz
Flag
.
.

Kasakhstan er en republik i Centralasien, tidligere sovjetrepublik og siden 1991 selvstændig stat. Landet er på størrelse med Vesteuropa, men uhyre tyndt befolket. Kasakhstan rummer meget store naturresurser og var dybt integreret i Sovjetunionens økonomi. Landet har en lang, åben grænse mod Rusland, et stort russisk mindretal og fortsat et tæt forhold til den store nabo. Før Sovjetunionens opløsning var der gennemført flere reformer og strukturændringer i Kasakhstan. Landet tjener godt på olieudvindingen i Det Kaspiske Hav, men korruption er udbredt, og faldende levestandard og manglende udbetaling af løn og pensioner har ført til social uro.

Statsflag

Flaget blev antaget i 1992. Læs mere om Kasakhstans statsflag.

Geografi

Langt størstedelen af det enorme areal udgøres af tørre sletter, buskstepper og græsstepper med Ustjurtørkenen i den midterste, tørreste del. Læs mere om Kasakhstans geografi.

Befolkning

Kasakhstan er med sine talrige befolkningsgrupper af forskellig oprindelse en multietnisk stat. De antalsmæssigt dominerende grupper er kasakher og russere, men der findes også mindre grupper af ukrainere, usbekere, tyskere, tatarer og hviderussere. Læs mere om Kasakhstans befolkning.

Sprog

Kasakhisk og russisk er officielle sprog. Læs mere om Kasakhstans sprog.

Forfatning

Republikken Kasakhstans forfatning blev vedtaget efter en folkeafstemning i 1995. Læs mere om Kasakhstans forfatning.

Uddannelse

Uddannelse i Kasakhstan er offentlig og gratis med ti års skolepligt fra elevernes syvende år. Læs mere om Kasakhstans uddannelsessystem.

Litteratur

Den kasakhiske digtekunst har rod i urgamle, mundtlige traditioner. Læs mere om Kasakhstans litteratur.

Historie

Ifølge egne traditioner har de kasakhiske nomaders hjem siden 1100-tallet været steppeområdet mellem Det Kaspiske Hav og Altajbjergene. Læs mere om Kasakhstans historie.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig