Ifølge egne traditioner har de kasakhiske nomaders hjem siden 1100-tallet været steppeområdet mellem Det Kaspiske Hav og Altajbjergene, hvor de har levet af kvæg- og hesteopdræt. Omkring 1500 samledes stammerne i en form for konføderation, delt i Den Store, Den Mellemste og Den Lille Horde, en opdeling, som stadig spiller en væsentlig rolle i kasakhernes selvforståelse og politiske struktur.

I de følgende århundreder blev kasakherne klemt af den kinesiske og den russiske ekspansion, og siden har deres historie været præget af, at kampen har stået mellem traditionel nomadekultur og bofast agrarkultur. I 1700-tallet søgte de vestlige og centrale stammer beskyttelse hos den russiske kejser, hvilket resulterede i et troskabsforhold til ham. Den russiske kontrol med nomaderne, som på det tidspunkt kun var nominel, udøvedes gennem khanerne, hordernes ledere. Den løse russiske kontrol afløstes fra 1820'erne af en ny politik: Ved at man indførte russisk administration, jurisdiktion og beskatningssystem skulle kasakherne integreres i Rusland. Det førte til opbrud i den kasakhiske befolkning; mange flygtede til Kina, mens andre orienterede sig sprogligt og kulturelt mod Rusland.

I 1868 blev Kasakhstan erklæret for en del af det russiske imperium. På samme tid begyndte russiske bønder at komme til området, og i begyndelsen af 1900-tallet indvandrede de i stort tal til nomadernes traditionelle græsningsområder pga. den russiske reformpolitik. Det gav grobund for en voksende nationalisme i den kasakhiske elite, der dog samtidig i høj grad blev russisksproget.

Beslutningen i 1916 om at indkalde centralasiater til militærtjeneste førte til opstand blandt stammefolkene. De følgende brutale russiske straffeekspeditioner drev kasakherne østpå. I 1917 dannedes en national og socialistisk orienteret organisation, Alasj Orda, som samme år udråbte en selvstændig kasakhisk stat. I 1920 kom hele kasakhsteppen imidlertid under bolsjevikkernes og Moskvas kontrol, og Den Kirgisiske Autonome Republik bestående af det nuværende Kirgisistan og Kasakhstan blev oprettet. Den deltes senere i to, og i 1936 omdannedes den kasakhiske del til Den Kasakhiske SSR.

Hvor det hidtil havde været sådan, at nomaderne var blevet fordrevet fra deres traditionelle græsgange, medførte kollektiviseringen af landbruget omkring 1930 et krav om, at de fra da af skulle gøres bofaste. Nomadernes reaktion var voldsom, og i stort tal flygtede de til Kina og Afghanistan. Hundredtusinder blev dræbt eller døde af sult; nye oplysninger viser, at der var tale om et veritabelt folkemord fra sovjetisk side, der reducerede den kasakhiske befolkning med op mod 40%. I forbindelse med Moskvas kampagne for at opdyrke ny jord kom nye kontingenter af bønder i 1950'erne til Kasakhstan. Samtidig sendte en storstilet industrialiseringsbølge industriarbejdere fra de europæiske dele af Sovjetunionen til området.

I 1964 blev Dinmukhamed Kunajev som den første etniske kasakh partiets førstesekretær. Under hans ledelse blev den kasakhiske befolkning på russernes bekostning overrepræsenteret i republikkens politiske, administrative og videnskabelige liv. Den elite, der i dag er ved magten i Kasakhstan og forener kasakhisk nationalisme med et pragmatisk forhold til Moskva, blev uddannet i denne periode.

I 1986 afsatte Gorbatjov Kunajev og erstattede ham med en russer, angiveligt for at bekæmpe korruptionen. Det førte til de første blodige etniske uroligheder under Gorbatjov, som i 1989 måtte udskifte den russiske førstesekretær med kasakheren Nursultan Nazarbajev, og han har siden været Kasakhstans ubestridte leder. I 1990 blev han valgt til præsident for den kasakhiske sovjetrepublik, og i december 1991 udråbte han den selvstændige republik Kasakhstan, og blev valgt til præsident for denne med 95% af stemmerne i et valg, hvor han var eneste kandidat. Den relativt sene selvstændighed skyldtes, at Nazarbajev til det sidste støttede Gorbatjovs forsøg på at forny Unionen. Han talte stærkt for større integration inden for SNG, samtidig med at han forsvarede sin republiks integritet. Hans integrationsbestræbelser har dog ikke givet større resultater.

Nazarbajevs embedsperiode blev forlænget ved en folkeafstemning i 1995. I 1999 blev han genvalgt for syv år med 80% af stemmerne. OSCE kritiserede såvel dette valg som parlamentsvalget i 1999, som præsidentens støtter vandt. I 1998 ophævede parlamentet aldersgrænsen for præsidenten, forlængede præsidentens embedsperiode fra fem til syv år og vedtog, at præsidenten kunne sidde mere end to perioder. Nazarbajevs styre er blevet stedse mere autoritært, og hans familie har fået ledende poster i regering og erhvervsliv. Politisk opposition bekæmpes, og ytringsfriheden har trange kår. Ved parlamentsvalget i 2004, som blev kritiseret af internationale observatører, vandt oppositionen kun én ud af de 77 pladser. Ved præsidentvalget i 2005, der ifølge OSCE langt fra kunne betegnes som frit og retfærdigt, fik lederen af oppositionen 6,6% af stemmerne, mens Nazarbajev fik 91%.

Nazarbajev træffer alle afgørende beslutninger vedrørende udenrigspolitikken. Han opretholder et nært forhold til Rusland, som er Kasakhstans største handelspartner, og behandler landets russiske mindretal så godt, at nogle af de emigrerede nu vender tilbage. Kasakhstan har indgået en bilateral aftale med Rusland om grænsedragningen på bunden af Det Kaspiske Hav, men havets folkeretlige status var stadig uafklaret i begyndelsen af 2006, og der var ikke udsigt til nogen generel aftale mellem kyststaterne. Forholdet til Kina er godt; kineserne har investeret i den kasakhiske olieindustri, og begge parter har store forventninger til den nye olieledning fra Kasakhstan til Kina. Også amerikanske olieselskaber har interesser i Kasakhstans olieindustri, og efter 11. september 2001 gav Kasakhstan USA lov til at benytte luftterritoriet og til at lande i forbindelse med antiterroroperationer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig