Faktaboks

Etymologi
Det persiske suffiks -stan betyder 'stedet hvor' eller 'land', ordet Tadsjikistan betyder derfor 'tadsjikernes land'.
Officielt navn
Tojikiston, Jumhurii Tojikiston
Dansk navn
Tadsjikistan
Styreform
præsidentiel republik
Hovedstad
Dusjanbe
Indbyggertal
9,89 millioner (nationalt estimat, 2022)
Areal
138 790 km²
Indbyggere pr. km²
67 (2019)
Officielt/officielle sprog
tadsjikisk 84,4 %, usbekisk 11,9 %, kirgisisk 0,8 %, russisk 0,5 %, andre 2,4 % (2010)
Religion
muslimer 98 % (sunnimuslimer 95 %, shiamuslimer 3 %), andre 2 % (2014)
Nationaldag
uafhængighedsdagen den 9. september (1991)
Statsoverhoved
præsident Emomali Rahmon (siden november 1992)
Statsminister
premierminister Qohir Rasulzoda (siden den 23. november 2013)
Møntfod
tadsjikiske rubler
Symbol
sneleoparden
Valutakode
TJR
Nationalsang
Surudi milli (betyder 'nationalsangen')
Engelsk navn
Tajikistan, Republic of Tajikistan
Uafhængighed
den 9. september 1991 (fra Sovjetunionen)
Befolkningssammensætning
tadsjikere 84,3 % (inkluderer pamiri og yaghnobi), usbekere 13,8 %, andre 2 % (inkluderer kirgisere, russere, turkmenere, tatarer, arabere) (2014)
BNP pr. indb.
5.283 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 67,2, kvinder 71,8 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI
0,656 (2018)
Indeks for levevilkår, position
125 (2018)
Gini-koefficient
34,0 (2015)
CO₂-udledning pr. indb.
0,6 ton (2014)
Internetdomænenavn
.tj
Flag
.
.

Tadsjikistan er en republik i Centralasien. Landet blev som de øvrige sovjetrepublikker selvstændigt ved Sovjetunionens opløsning i 1991; det var da én af Sovjetunionens fattigste republikker. Store overførsler til investeringer i landbrug, industri og kraftværker havde ikke været tilstrækkelige til at skaffe beskæftigelse til landets kraftigt voksende befolkning.

Der var dybe regionale, politiske og religiøse modsætninger, som blev åbenbare efter selvstændigheden, og som resulterede i væbnede konflikter i 1990'erne, hvor nogle grupper fik støtte fra Afghanistan. Borgerkrigen var ødelæggende for den i forvejen svage økonomi; produktionen faldt mere drastisk end i andre tidligere sovjetrepublikker, og ødelagte broer og veje afbrød de i forvejen vanskelige forbindelser mellem landsdelene. Tadsjikistan var ved år 2000 en svag statsdannelse, stærkt afhængig af russisk støtte.

Nationalflag

Flaget blev antaget officielt i 1992. Emblemet i midten, en krone omkranset af syv stjerner, skal symbolisere ... Læs mere om Tadsjikistans nationalflag.

Geografi

Tadsjikistan er et bjergland, som ligger mellem tre store bjergsystemer i Centralasien. Mod nord ligger Tian Shan-bjergkæderne Kurama og Mogultau. Mellem dem og de centralt beliggende, meget høje Gissar-Alaj-bjerge ligger den vestlige del af Ferganadalen med floden Syr Darja. Læs mere om Tadsjikistans geografi.

Sprog

Officielt sprog er tadsjikisk, som tales af ca. 3,5 millioner (1995) og er et sydvestiransk sprog beslægtet med persisk ... Læs mere om sprog i Tadsjikistan.

Forfatning

Republikken Tadsjikistans forfatning er fra 1994. Den lovgivende magt ligger hos et etkammerparlament, Majlisi Oli 'den øverste forsamling' ... Læs mere om Tadsjikistans forfatning.

Uddannelse

I det offentlige uddannelsessystem, der er gratis og omfatter ni års obligatorisk skolegang, foregår undervisningen overvejende på tadsjikisk. Læs mere om uddannelse i Tadsjikistan.

Litteratur

Tadsjikerne har en lang og rig litterær tradition med udspring i den persiske oldtid og middelalder. Hertil hører skriftsamlingen Avesta og klassiske digtere som Firdausi, Omar Khayyam, Sadi og Jami. Læs mere om litteratur i Tadsjikistan.

Historie

Tadsjikkerne nedstammer fra iranske folk, som har levet i området fra ca. 500-tallet f.v.t. Området var siden en del af Perserriget og Alexander den Stores rige. Læs mere om Tadsjikistans historie.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig