Kitaj-Gorod, historisk bydel i Moskva, der bl.a. omfatter Den Røde Plads. Navnet har ikke umiddelbart noget med Kina (russ. Kitaj) at gøre, men er afledt af ældre russ. kita 'stængel, knippe af plantestængler' og hentyder dermed formentlig til de faskinelignende jordforstærkninger, man anvendte ved bydelens anlæggelse. I 1500-t. blev en bymur anlagt, hvoraf rester stadig eksisterer.
I århundreder var bydelen centrum for Moskvas handel. I Sovjettiden undergik kvarteret radikale forandringer; huse og mure blev revet ned, og nyt blev bygget omkring metrostationen Kitaj-Gorod.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki