Viljujsk er en by i republikken Sakha-Jakutien i det nordøstlige Rusland; den har ca. 11.000 indbyggere (2018). Byen ligger ved Viljuj, en biflod til Lena.

Viljujsk blev grundlagt i 1634 som kosakvinterlejr og senere brugt som forvisningssted, bl.a. 1872-1883 for forfatteren Nikolaj Tjernysjevskij. Der er et mindemuseum for ham på stedet.

I omegnen udvindes naturgas, som føres til Jakutsk. Vest for Viljujsk er der anlagt et vandkraftværk med Viljujsk-reservoiret på 2170 km2.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig