Aleksandr Bezborodko, 1747-1799, russisk statsmand. Bezborodko indledte sin karriere som sekretær for general Pjotr Rumjantsev (1725-96) under Den Russisk-tyrkiske Krig 1768-74. Fra 1775 fungerede han som Katarina 2. den Stores personlige sekretær og betroede medarbejder. I 1780 blev han yderligere tilknyttet Udenrigskollegiet og var frem til 1791 kejserindens nærmeste rådgiver i udenrigspolitikken. Bezborodko var tilhænger af den tilnærmelse til Østrig, som i 1781 afløste Det Nordiske System, og han stod bag udarbejdelsen af Det Græske Projekt. I 1786 blev han medlem af Hofrådet og deltog fra begyndelsen af 1780'erne i forhandlingerne om en række vigtige udenrigspolitiske traktater, bl.a. freden i Iaşi i 1792. Herefter dalede hans indflydelse, men efter Katarinas død i 1796 fortsatte han sin karriere under efterfølgeren Paul 1. og blev i 1797 udnævnt til kansler.