Baggrunden for opstanden i Rusland i 1905 var et stadig voksende misforhold mellem et stivnet politisk system og et samfund, der i årtierne før havde oplevet en rivende social og økonomisk udvikling. Det medførte omkring 1900 en betydelig uro blandt studenter, arbejdere og bønder, i de nationale grupper i imperiets periferi og i de politiske grupperinger; selvom det var ulovligt, organiserede den liberale, den social-revolutionære og den marxistiske opposition sig i bl.a. partier.

Regeringen forsøgte at bruge Den Russisk-japanske Krigs udbrud i februar 1904 til at samle nationen, men den russiske fiasko i krigen svækkede styret, hvis prestige nåede nulpunktet, da en fredelig demonstration af arbejdere 22/1 (9/1 if. den julianske kalender) 1905 foran Vinterpaladset blev mødt med brutal vold fra myndighedernes side (se Den Blodige Søndag).

I de følgende måneder aktionerede stadig flere, og også hidtil kejsertro liberale kredse tvivlede efterhånden på regimets muligheder for at overleve. I oktober udviklede situationen sig til generalstrejke, bl.a. under ledelse af en nydannet sovjet, et råd af arbejderrepræsentanter for Sankt Petersborg. I september havde regeringen undertegnet en forsmædelig fredsaftale med Japan, hvorefter den russiske forhandlingsleder, Sergej Witte, 30/10 (17/10) fik Nikolaj 2. til at udstede Oktobermanifestet, der lovede borgerlige og politiske rettigheder samt indførelse af et parlament. De bestemmelser, som blev resultatet, var ikke så vidtrækkende, som manifestet havde ladet forvente. Ganske vist blev politiske partier og fagforeninger tilladt og en begrænset valgret indført. Men den nye Statsduma, der sammen med Statsrådet skulle udgøre parlamentet, fik kun rådgivende funktion i forhold til kejseren, som samtidig fik vidtrækkende beføjelser mht. at kunne indføre nødretstilstand. Det lykkedes imidlertid at stoppe uroen i de følgende måneder, og selvherskerdømmet kunne i alt væsentligt beholde den politiske magt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig