Nikolaj 2.

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Nikolaj 2. Kejserinde Dagmar og hendes mand Zar Aleksander 3. med børnene: Tv. den senere Zar Nikolaj 2, dernæst storfyrst Mikhail, storfyrstinderne Xenija og Olga (i hvid kjole), forrest i matrostøj storfyrst Georgij. Nederst på billedet har Dagmar skrevet: Med mange hjertelige Hilsener fra hele Familien, 1893. Dagmar (Marija Fjodorovna)(1848-1928) da. prinsesse, russ. kejserinde.

Nikolaj 2., 6.5.1868-16/17.7.1918, russisk kejser 1894-1917; ældste søn af Aleksander 3. og hans danskfødte hustru, Marija Fjodorovna (Dagmar). Nikolaj blev under sin uddannelse præget af sin lærer Konstantin Pobedonostsev, der lagde vægt på, at Nikolaj som kejser af Guds nåde havde fået til opgave at beskytte og bevare selvherskerdømmet og ortodoksien. Nikolaj, hvis evner var middelmådige, viste sin familie betydelig større interesse end statsanliggender. Han havde ringe forståelse for tendenserne i samfundet, og han lagde hellere øre til rådgivere med spytslikkertendenser end til handlekraftige personligheder. Denne tendens blev særlig udtalt mod slutningen af regeringsperioden, da fx Grigorij Rasputin fik direkte indflydelse på kejserfamilien og dens valg af regering og rådgivere.

I indenrigspolitikken var Nikolajs periode præget af et voksende misforhold mellem en arkaisk styreform og et samfund i voldsom økonomisk udvikling og vækst, men også af en lige så voldsom social, national og religiøs utilfredshed. De få reformforsøg i perioden var mere aftvunget af ydre pres end udtryk for en konsistent politik. 1905-revolutionen, der indledtes med Den Blodige Søndag 22.1.1905, førte i oktober til oprettelse af et rådgivende parlament, Dumaen. I 1907 blev en agrarreform sat i værk, hvis mål var at fremelske en selvbevidst og stærk bondestand.

Nikolaj 2. sammen med sin søn Aleksej.

Nikolaj 2. sammen med sin søn Aleksej.

Udenrigspolitisk var Nikolaj 2.s regeringstid en katastrofe. Det forsmædelige nederlag i Den Russisk-japanske Krig 1904-05 og Ruslands deltagelse i 1. Verdenskrig fik katastrofale følger for det russiske kejserdømme. Den manglende krigslykke og regeringens stadig mere voldsomme fremfærd over for demonstranter og strejkende medførte, at monarkiet mistede støtte langt ind i borgerlig-liberale kredse i Dumaen. Under pres herfra abdicerede Nikolaj 2. i marts 1917 til fordel for sin bror Mikhail (1878-1918), der imidlertid afslog at overtage tronen. Den forhenværende kejserfamilie, nu Romanovfamilien, arresteredes 21.3.1917.

Efter Oktoberrevolutionen blev familien flyttet til Jekaterinburg i Ural, hvor den natten mellem 16. og 17. juli 1918 efter ordre den regionale sovjet blev myrdet af bolsjevikkerne af frygt for en befrielse af omstrejfende tjekkiske hærgrupper. Ligene blev kastet i en nedlagt mineskakt. Nogle dage senere blev de hentet op og forsøgt destrueret med syre og afbrænding og derpå begravet i en skov.

I 1979 blev der fundet skeletter, som på basis af bl.a. dna-prøver bestemtes til at være resterne af kejserfamilien med undtagelse af tronfølgeren Aleksej og en af døtrene. De jordiske rester af familien blev bisat i Peter-Paul-katedralen i Sankt Petersborg 17.7.1998, 80 år efter mordet. Resterne af Aleksej og den manglende datter Anastasia blev fundet i 2007 og identificeret året efter.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Nikolaj 2. Efter sin abdikation i marts 1917 levede Nikolaj 2. og hans familie, hustruen Aleksandra Fjodorovna og deres fem børn, indtil august i husarrest på sommerslottet i Tsarskoje Selo, hvor fotografiet er taget. Kejseren sidder på en træstub og har selv fældet træet. Familien gravede en del af parkens plæne op og anlagde en køkkenhave, og Nikolaj arbejdede med at save, hugge og stable brænde. Denne beskæftigelse og samværet med familien passede ham tilsyneladende bedre end positionen som hersker.

© Dette billede må du ...

Nikolaj 2. Kejserinde Dagmar og hendes mand Zar Aleksander 3. med børnene: Tv. den senere Zar Nikolaj 2, dernæst storfyrst Mikhail, storfyrstinderne Xenija og Olga (i hvid kjole), forrest i matrostøj storfyrst Georgij. Nederst på billedet har Dagmar skrevet: Med mange hjertelige Hilsener fra hele Familien, 1893. Dagmar (Marija Fjodorovna)(1848-1928) da. prinsesse, russ. kejserinde.

Viser 3 af 3 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
21/03/2013
Fennoscandia
10/03/2010
Redaktionen
10/03/2010
Ekspert
TP
Oprindelig forfatter
TP
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki