Ivan 4. den Grusomme

Ivan 4. den Grusomme var en russisk storfyrste og zar fra 1547.

Ivan 4. var kun tre år, da hans far døde. Til sin død i 1538 styrede moderen, Jelena Glinskaja, hvorefter stridende bojarfraktioner regerede landet, indtil Ivan blev myndig og formelt kronet til zar. Samtidig ægtede Ivan en datter af bojaren Roman Jurjevitj, Romanovdynastiets stamfader.

Nu indledtes en periode, hvori Ivan sammen med en kreds af rådgivere, Izbrannaja rada, gennemførte en række reformer af administration og hær kulminerende med erobringen af de to tatarkhanater Kazan og Astrakhan i 1552 og 1556.

I 1558 besluttede Ivan at angribe Livland og udløste dermed en international konflikt, der med skiftende deltagere, deriblandt Danmark, varede hans regeringstid ud. Fremgang vendtes snart til modgang. Samtidig døde såvel hustruen som metropolit Makarij, hvilket blev et vendepunkt i Ivan 4.s styre. En autoritetskrise, der kom til udtryk i deserteringer, bl.a. Andrej Kurbskij, førte til et tøjlesløst terrorregime 1565-1572, Opritjninaen. Zaren var nu ofte mentalt ude af balance, indgik det ene ægteskab efter det andet og dræbte i 1581 i et raserianfald sin ældste søn, Ivan, hvilket i realiteten medførte dynastiets ophør. Da han selv døde, var Rusland et land i opløsning.

Ivan 4. er den første russiske hersker, som det er muligt at komme tæt ind på livet af pga. hans særprægede brevvekslinger med både russere og udenlandske monarker. Heri fremstår han som tilhænger af et uindskrænket selvherskerdømme.