Faktaboks

Aleksander Nevskij

Aleksandr Jaroslavitj Nevskij

Født
13. maj 1221
Død
14. november 1263, Gorodets Radilov

Aleksander Nevskij var en russisk fyrste i 1200-tallet. Næsten tre århundreder efter sin død blev han kåret til helgen og i flere perioder genstand for en omfattende helgendyrkelse.

Aleksander Nevskij blev trods sin endnu meget unge alder i 1236 taget til fyrste af Novgorod. Hans forsøg på at styrke fyrstemagten i Novgorod førte dog til at han trods sine udenrigspolitiske succeser ofte blev forvist, men flere gange kaldt tilbage.

Korstog mod Novgorod

Slaget ved Neva 1240

Til gengæld blev Novgorod udset som mål for de vestlige korstog i Østersøområdet. Det skete først med et svenskt fremstød ind i Neva, hvor de forsøgte at skabe sig et brohoved. Dem lykkedes det Aleksander at besejre og fortrænge i Slaget ved Neva i 15. juli 1240. Sejren skaffede ham tilnavnet Nevskij.

Slaget på Isen 1242 ved Peipussøen

Mens dette sammenstød var en mindre affære, var truslen noget større fra de umiddelbare naboer i vest, danskerne i Estland og og Den Tyske Orden i det øvrige Livland. Det kom på et tidspunkt, da der netop havde været en strid mellem de styrende civile myndigheder i Novgorod og Aleksander, der fik denne til at forlade byen. Da angrebene så kom og siden tog til fra især Den Tyske Orden men også fra danskerne i Estland tog fra slutningen af 1240erne og gennem 1241, hvorunder en enhed fra dansk uden modstand nåede til kun 30 km fra Novgorod, stod byen uden professionel militær ledelse, hvorfor novgoroderne måtte bønfalde Aleksanders far, Jaroslav Vsevoloditj, om at sende sønnen tilbage. Det kom han i slutningen 1241 og det lykkedes ham at stabilisere situationen så novgoroderne var til at stå imod da en kombineret styrke fra dansk Estland og Den Tyske Orden i april 1242 angreb ved Peipus søen hvor de blev mødt af Aleksanders lettere bevæbnede tropper suppleret med tropper fra det centrale Rusland. En del af slaget udkæmpedes henover den islagte sø, deraf navnet Slaget på Isen. Slagets betydning var måske ikke stor, men betød dog at grænsen mellem Livland og Novgorod blev liggende hvor den lå og fortsat gjorde det helt frem til Livlandske Krig i 1558.

De to slag Aleksander vandt over katolske modstandere knyttet til korstogsbevægelsen betød alt i alt ikke så meget som de er kommet til i forhold til den dyrkelse, der eftertiden i er blevet Aleksander Nevskij til del såvel i den russisk-ortodokse kirke som forsvarer for troen, i det russiske militær som forsvarer af nationen og blandt russere i almindelighed. Samtiden havde imidlertid en anden sandhed.

Pave Innocens 4.: pavelig alliance med eller imod mongolerne?

Oprindelig havde Innocens 4. i mongolerne set en mulig allieret mod muslimerne i Det Hellige Land. Det førte til at det blev besluttet ved koncilet i Lyon i 1245 at sende et franciskansk gesandtskab under Johannes de Piano Carpini til Karakorum. På vejen dertil og i Karakorum mødtes Carpini med flere russiske fyrste og drøftede muligheden for en kirkeunion med dem deriblandt også Aleksanders far, Jaroslav. Denne var efter det store mandefald under mongolstormen nu af mongolerne blevet anerkendt som slægtsældste og dermed storfyrste af Vladimir. Carpini rapporterede hjem at Jaroslav, inden mongolerne henrettede ham gift, havde accepteret kirkeunionen med den katolske kirke.

Efter Carpinis hjemkomst i 1247 opgav paven alliancen med mongolerne. I stedet forsøgte han at danne en europæisk forsvarsalliance mod mongolerne under sin ledelse. Det skulle ske ved at engagere de fyrster, der grænsede op til mongolernes erobrede områder i Østeuropa. Blandt disse var der både russiske-ortodokse fyrster, som Daniil Romanovitj af Galitj-Volynien og Aleksander Nevskij der da var i Novgorod samt den endnu hedenske Mindaugas af Litauen.

Aleksander og den pavelige alliance

Mens Daniil og Mindaugas begge accepterede alliancen og begge i processen modtog kongekroner, Mindaugas dog først efter han havde ladet sig kristne, så har man ment at kende Aleksanders afvisende svar fra det helgenvita, der forfattedes kort efter hans død i 1263.

Deri refereres til en debat med to paveligt udsendte kardinaler, hvor Aleksander med magtfuld retorik gendrev deres belæring og krav om at indgå i en kirkeunion, idet han skarpt erklærede at være er fuldt bekendt med Kirkens lære fra syndfloden til det Syvende og sidste økumeniske koncil.

At der i realiteten blev givet et andet svar har været ukendt for de fleste, idet et paveligt registerbind, hvori dette svar var indeholdt, kom på afveje under Napoleonstiden. Heri findes et brev fra 15. september 1248 fra Innocens til Aleksander, nu tituleret konge af Novgorod, hvoraf fremgår at Aleksander forinden havde accepteret at indtræde i kirkeunionen og som bevis herpå lade bygge en latinsk kirke i Pskov og modtage den pavelige koordinator af alliancen, det apostolske sædes legat, ærkebiskoppen af Preussen. Det er forståeligt at det officielle Rusland og dets kirke har valgt ikke at kendes ved dette.

Et sidste forsøg på en nordisk-russisk dynastisk forbindelse

Aleksander har imidlertid i det mindste nogle år opfattet sig selv som værende en del af alliancen, idet han i 1251 ifølge Håkon Håkonssen saga i forbindelse med forhandlinger om grænsedragninger i det arktiske, anmodede den norske om en datter til en af sine sønner. Uden viden om Aleksanders accept af kirkeunionen har man i lyset af de tidligere konfrontationer med korstogshærene i 1240 og 1242 haft svært at forstå, hvad det fik Aleksander til at tage dette skridt.

Det er symptomatisk for den pavelige alliances manglende succes at den norske konge afviste dette netop med henvisning til truslen mongolerne udgjorde.

Aleksander Nevskij forsoner sig med mongolerne

Det lykkedes aldrig for paven at få organiseret et militært modstykke til Mongolernes krigsmaskine. I 1252 valgte Aleksander derfor at opgive alliancen og drage til mongolerne for forsones med dem og den ortodokse kirke, der havde godtaget mongolernes styre og faktisk trivedes med.

Det er ikke sikkert Mongolerne har kendt til Aleksanders engagement med den vestlige alliance eller også har det ikke bekymret dem. I hvert fald kvitterede de med i 1252 at udnævne Aleksander til storfyrste af Vladimir og dermed formelt overhoved over de russiske fyrster.

Helgenen Aleksander Nevskij

Det blev Aleksander Nevskijs efterkommere, der som Moskvafyrster samlede Rusland. Dette bevirkede sammen med hans formodede afvisning af det pavelige initiativ til kirkeunion, at han blev kanoniseret af den russiske kirke i 1547.

Aleksander Nevskij-kulten blomstrede op under både i 1700-tallet under Peter den Store og igen i Sovjetunionen under Stalin samt under Vladimir Putin. I 1938 filmatiseredes Slaget på isen i filmen Alexander Nevskij af Sergej Eisenstein. Filmen betragtes som et hovedværk i sovjetisk filmhistorie, og Aleksander Nevskijs kamp mod tyskerne havde klare paralleller til den aktuelle nazistiske fare. Sergej Prokofjev skrev i nært samarbejde med Eisenstein musik til filmen. Prokofjev omarbejdede filmmusikken til en kantate, der fik sin førsteopførelse i Moskva i 1939. Filmen måtte dog midlertidigt fjernes fra biograferne efter Molotov og Ribbentrop havde indgået Den Tysk-sovjetiske Ikke-angrebspagt i august 1939.

Aleksander Nevskij i der russiske imperiums tjeneste

Den Russiske Kirke i Bredgade i København blev indviet til Aleksander Nevskij, hvilket samtidigt var tilfældet med adskillige andre nye russisk ortodokse kirker uden for det russiske kerneland men på strategisk vigtige steder, hvor det af forskellige årsager var vigtigt for det russiske imperium at markere sin udenrigs- eller religionspolitiske interesse. Klare eksempler på det var udover kirken i Bredgade Aleksander Nevskij kirken i Jerusalems gamle by og den imposante Aleksander Nevskij kirke i Bulgariens hovedstad, Sofija. Den blev godt nok færdig langt senere men påbegyndtes i de samme år som de to andre. Flere andre kan nævnes.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig