Mens Daniil og Mindaugas begge accepterede alliancen og begge i processen modtog kongekroner, Mindaugas dog først efter han havde ladet sig kristne, så har man ment at kende Aleksanders afvisende svar fra det helgenvita, der forfattedes kort efter hans død i 1263.
Deri refereres til en debat med to paveligt udsendte kardinaler, hvor Aleksander med magtfuld retorik gendrev deres belæring og krav om at indgå i en kirkeunion, idet han skarpt erklærede at være er fuldt bekendt med Kirkens lære fra syndfloden til det Syvende og sidste økumeniske koncil.
At der i realiteten blev givet et andet svar har været ukendt for de fleste, idet et paveligt registerbind, hvori dette svar var indeholdt, kom på afveje under Napoleonstiden. Heri findes et brev fra 15. september 1248 fra Innocens til Aleksander, nu tituleret konge af Novgorod, hvoraf fremgår at Aleksander forinden havde accepteret at indtræde i kirkeunionen og som bevis herpå lade bygge en latinsk kirke i Pskov og modtage den pavelige koordinator af alliancen, det apostolske sædes legat, ærkebiskoppen af Preussen. Det er forståeligt at det officielle Rusland og dets kirke har valgt ikke at kendes ved dette.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.