Den Gyldne Horde var et historisk mongolsk rige, der blev grundlagt ca. 1240 af Batu Khan, formelt under storkhanen i Karakorum. Den Gyldne Horde indtog dog snart en selvstændig stilling og dannede en stat med hovedstad i Saraj, hvorfra Hordens vestlige erobringstogter udgik.

Faktaboks

Også kendt som

Den Blå Horde, Kiptjak

Den Gyldne Horde kom til at herske over store dele af Rusland, som styredes indirekte af den russiske storfyrste, udpeget af khanen i Saraj. Storfyrsten havde ansvar for betalingen af den tribut, der var pålagt de erobrede områder. Hos fyrsterne var khanen repræsenteret af baskaker, der kunne organisere hurtige straffeekspeditioner, når oprør ulmede.

Den Gyldne Horde begyndte at gå i opløsning sidst i 1300-tallet og havde efter et nederlag til krimtatarerne i 1502 næppe nogen betydning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig