Faktaboks

Rurik

Hrørikr

Udtale

Rjurik

Død
Gorodisjtje
Titel
knjaz (fyrste)
Nationalitet
nordbo i Rus
Virkested
Rus

Rurik (rettelig Rjurik < Hrørekr) var en mytisk skandinavisk høvding, der ifølge den Varægiske invitationslegende i den såkaldte Nestorkrønike sammen med to brødre, Sineus (Signjótr?) og Truvor (Þórvarðr), skal være ankommet fra Skandinavien i 862 til området omkring det senere Novgorod for at styre Rusriget. Det skete på invitation af en lokal stammekoalition. Selv skal Rurik have slået sig ned i (Staraja) Ladoga, mens Sineus slog sig ned i Beloozero og Truvor i Izborsk.

Mens de to brødre døde tidligt uden kendt afkom, skal Rurik senere have flyttet sin residens til Novgorod, hvilket i det her tilfælde må Gorodisjtje, der senere under Romantikken omdøbtes til Rjurikovo Gorodisjtje. Der skal Rurik være død i 879.

Rurik blev ifølge legenden gennem den angivelige søn Igor (Ingvor), der er en historisk person bevidnet i 944, stamfar for det tidlige russiske dynasti Rurikiderne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig