Bojar, adelig person i slaviske lande samt i Moldavien, Transsylvanien og Litauen. I Rusland var bojarerne oprindelig medlemmer af fyrstens hird, druzjina. Bojarerne udviklede sig siden til et jordbesiddende aristokrati, der frit kunne vælge, hvilken fyrste det ville tjene. I 1300-1400-t. differentieredes denne stormandsklasse socialt, og betegnelsen bojarer blev særlig knyttet til klassens øverste lag, hvorfra Bojardumaen rekrutteredes. I indflydelse kunne bojarer derefter konkurrere med de rurikider, der ikke længere var suveræne fyrster. Socialt under bojarerne stod nu deti bojarskie ('bojarbørn') og dvorjane ('hoffolk'). I 1500-t. omformedes hele stormandsklassen til en tjenesteadel, der måtte gøre tjeneste i hær eller administration for at bevare sin position. Efter Peter den Store forsvandt betegnelsen bojarer, og adelen betegnedes nu kollektivt dvorjanstvo.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.