Boris Jeltsin

Boris Jeltsin blev ingeniør i 1955 og arbejdede herefter i Sverdlovskregionen, hvor han var født. Han gik i 1968 ind i politisk arbejde i den lokale partikomité og blev i 1976 Kommunistpartiets førstesekretær i Sverdlovskregionen. I 1985 udnævnte Mikhail Gorbatjov ham til sekretær for Centralkomitéen i Moskva. Samme år fik han den vigtige post som førstesekretær i hovedstaden og blev kandidatmedlem af Politbureauet. Med sin direkte stil og sin handlekraft skabte Jeltsin ravage i Moskvas forstenede partiapparat og korrupte fordelingssystem.

Gennembruddet som folkelig politiker kom på den 26. partikongres i 1986, hvor han erklærede sig medskyldig i samfundets uheldige tilstand, hvilket gav ham moralsk opbakning fra millioner af mennesker, der var trætte af kun at høre om kollektivt ansvar. Jeltsin kritiserede derpå Gorbatjovs perestrojkapolitik for at være langsommelig og halvhjertet, og pga. sin ofte uhæmmede stil, manglende situationsfornemmelse og angreb på partikolleger blev han i 1987 fjernet fra posten som Moskvas førstesekretær.

De politiske reformer muliggjorde imidlertid et comeback uden for partiet. Båret frem af folkelig begejstring blev Jeltsin i foråret 1989 indvalgt i Sovjetunionens Folkekongres, og han blev dernæst medlem af det nye lovgivende organ, Den Øverste Sovjet. Han blev tillige medlem af Ruslands Folkekongres og i 1990 valgt til dens formand. Den 12. juni 1991 blev han med et solidt flertal valgt til Ruslands første præsident.

Boris Jeltsin blev symbol på en markedsøkonomisk og demokratisk udvikling, og han styrkede yderligere sin stilling gennem sin beslutsomme indgriben under Augustkuppet 1991. Han var nu ikke alene den ledende politiker i Rusland, men også i det opløsningsprægede Sovjetunionen, som han var med til at forsøge at bevare. I december 1991 var Jeltsin dog medinitiativtager til dannelsen af Sammenslutningen af Uafhængige Stater, SNG, og dermed til opløsningen af unionen.

I januar 1992 iværksatte Boris Jeltsin et markedsøkonomisk program. Påfølgende sociale problemer førte til en hidsig politisk kamp, hvor Folkekongressen søgte at imødegå præsidentens monetaristiske politik med en social overbudspolitik. Striden gik også på, om man i en ny forfatning skulle placere den afgørende magt hos præsidenten eller i parlamentet.

Uden udsigt til enighed satte Jeltsin ved et dekret i september 1993 den fungerende forfatning fra 1978 ud af kraft, opløste Folkekongressen og fremlagde rammerne til en forfatning med et magtfuldt præsidentembede. Det kupagtige skridt førte til et væbnet opgør med parlamentet og kulminerede med stormen på det i oktober. Magtforholdet var dermed afgjort, og i december blev Jeltsins forfatningsforslag vedtaget ved en folkeafstemning.

Krigen i Tjetjenien 1994-1996 skadede imidlertid Jeltsins ry både hjemme og i udlandet, og ikke mindst store sociale og økonomiske problemer fik hans popularitet til at dale, ligesom lange sygdomsperioder og tydelige alkoholproblemer svækkede tiltroen til hans lederevner. Alligevel blev Jeltsin i juli 1996 genvalgt til en ny fireårs præsidentperiode, hvilket ikke mindst skyldtes den finansielle støtte, han fik til sin valgkamp fra oligarkerne, de stenrige forretningsfolk, der kunne takke ham for deres rigdom.

I november 1996 gennemgik Jeltsin en femdobbelt bypassoperation, og hans sidste år i Kreml var præget af langvarige sygdomsperioder. I august 1996 var der blevet indgået en fredsaftale mellem de føderale myndigheder og Tjetjenien, og i 1997 undertegnede Jeltsin og den tjetjenske præsident, Aslan Maskhadov, endnu en fredsaftale. I august 1998 ramtes Rusland af en alvorlig finanskrise, Jeltsin afskedigede sin ministerpræsident, der kun havde siddet få måneder på posten, og udnævnte den politiske veteran, Jevgenij Primakov, til ministerpræsident.

Han sad ikke en gang et år, og da Jeltsin i august 1999 udnævnte Vladimir Putin til posten, havde han på halvandet år afskediget fire ministerpræsidenter. Den indenrigspolitiske uro udmøntede sig også i, at oppositionen i Dumaen forsøgte at få fjernet Jeltsin ved at anklage ham for medvirken til Sovjetunionens opløsning i december 1991 og for statskup i september-oktober 1993.

Den 31. december 1999 trådte Boris Jeltsin uventet tilbage, hvorefter Putin ifølge forfatningen blev fungerende præsident, indtil han vandt valget i marts 2000.

Boris Jeltsin døde i 2007.

• Ruslands præsidenter
• Ruslands historie efter 1991
• Sovjetunionens historie