Dzhokhar Dudajev, 15.4.1944-21.4.1996, tjetjensk officer og politiker, præsident i Tjetjenien fra 1991. Dudajev var den første sovjetiske general af tjetjensk oprindelse. I 1990 tog han sin afsked og gik ind i politik. Som nyvalgt præsident erklærede han i november 1991 Tjetjenien for uafhængigt. Rusland nægtede dog at anerkende dette og invaderede i december 1994 landet mhp. at tvinge det tilbage i Den Russiske Føderation. I april 1996 dræbtes Dudajev ved et russisk raketangreb og fik dermed martyrstatus; selvom mange var politisk uenige med ham, blev hans stejle holdning over for russerne et symbol på tjetjenernes sammenhold.
Dzhokhar Dudajev
Faktaboks
Dzhokhar Dudajev
- Født
- 15. april 1944
- Død
- 21. april 1996
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.