Forenet Rusland, Jedinaja Rossija, politisk parti i Rusland, dannet i 2001. Forenet Rusland har en moderat konservativ, nationalistisk profil. Partiet har en tæt forbindelse til Vladimir Putin, hvis personlige popularitet var med til at sikre, at det ved valget til Dumaen i 2007 fik 64,3% af stemmerne. Ved præsidentvalget i 2008 nominerede partiet Dmitrij Medvedev, der fik 70% af stemmerne. Til præsidentvalget i 2012 peger Forenet Rusland (og Medvedev) på Vladimir Putin.

Til Dumavalget i december 2011 gik Forenet Rusland kraftigt tilbage på trods af at der blevet rapporteret om udbredte uregelmæssigheder i partiets favør. Det fik lige under halvdelen af de afgivne stemmer, men er stadig Ruslands suverænt største parti.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig