Faktaboks

Vladimir Putin
Født
7. oktober 1952

Vladimir Putin. Foto fra 2011.

.

Vladimir Putin på besøg hos den finske præsident Tarja Halonen i præsidentpaladset i Helsinki 2006.

.

Vladimir Putin og President Nursultan Nazarbayev (tv) Vladimir Putin (th.) og Kasakhstans præsident Nursultan Nazarbajev foran den russisk-byggede løfteraket Proton, 2006.

.

Vladimir Putin er en russisk politiker, premierminister fra august til december 1999, præsident i to perioder 2000-2008, premierminister 2008-2012, og genvalgt som præsident 2012.

Vladimir Putins uddannelse og baggrund

Vladimir Putin er uddannet jurist og arbejdede 1975-1990 for KGB, til sidst udstationeret i Dresden, DDR. Herefter var han bl.a. rådgiver for sin hjembys, Sankt Petersborgs, borgmester, Anatolij Sobtjak. I 1996 blev han hentet til præsident Boris Jeltsins administration; han blev i 1998 chef for sikkerhedstjenesten FSB (tidligere KGB), og i august 1999 udnævntes han til regeringschef.

Præsident 2000-2008

Putin overtog posten som præsident den 31. december 1999, da daværende præsident Boris Jeltsin uventet trådte tilbage.

I 2000 vandt Putin præsidentvalget med 53 % af stemmerne. I optakten til valget lovede Putin at genoprette "magtens vertikal", dvs. at styrke de føderale myndigheder, samt at fortsætte de økonomiske reformer. Putin gennemførte siden omfattende ændringer, bl.a. en svækkelse af det regionale selvstyre og en styrkelse af de markedsøkonomiske vilkår i landet.

Putins politik fik en blandet modtagelse i udlandet, hvor kritikere frygtede for demokratiet i Rusland. Opmærksomheden har især været rettet mod vilkårene for de russiske medier, hvoraf flere er blevet lukket, og for situationen i Tjetjenien.

I Rusland nyder Putin dog stor popularitet, især fordi han gennemførte de lovede reformer og derigennem også formåede at forbedre den russiske økonomi. Han blev genvalgt i marts 2004 med 71 % af stemmerne. Siden fortsatte han sine bestræbelser på at centralisere magten.

I 2004 gjorde han op med de sidste medlemmer af Jeltsinklanen og indsatte tidligere kolleger fra Skt. Petersborg og fra FSB i ledende stillinger i magtapparatet. Samme år afskaffede han direkte valg af regionale ledere; de udnævnes nu af præsidenten og godkendes efterfølgende af de regionale parlamenter.

I Putins anden embedsperiode blev alle landsdækkende tv-stationer underlagt statslig kontrol, og i 2006 godkendte han en lov, der tillader myndighederne at overvåge ngo'ers aktiviteter. Han strammede også grebet om de stenrige forretningsmænd, oligarkerne, og lod staten overtage aktiemajoriteten i det russiske gasselskab Gazprom. Putin fortsatte de økonomiske reformer og lagde vægt på, at udenrigspolitikken først og fremmest skal tjene til at fremme indenrigspolitiske prioriteter, herunder bidrage til landets økonomiske udvikling.

Premierminister 2008-2012

Ifølge forfatningen kunne Vladimir Putin kun sidde to på hinanden følgende perioder som præsident og kunne derfor ikke stille op til præsidentvalget i 2008. Op til valget pegede han på Dmitrij Medvedev som ny præsident. På grund af Putins popularitet blev Medvedev valgt med et overvældende flertal. Putin selv blev premierminister, og det blev ofte vurderet, at han fortsat var Ruslands egentlige leder. Under Medvedevs embedsperiode ændredes forfatningen, bl.a. med en forlængelse af præsidentperioden fra 4 til 6 år med ikrafttræden med et kommende præsidentvalg.

Putin præsident igen, 2012-

Da der skulle udpeges en kandidat til præsidentvalget i 2012, pegede Medvedev ikke overraskende på Putin, som da også blev genvalgt med over 60 % af stemmerne. Der var dog en del kritik af selve valghandlingen, bl.a. fra valgobservatører fra OSCE. Op til valget var der stigende kritik af Putin i det russiske samfund; der var protester og store massedemonstrationer imod Putins kandidatur, hvis omfang tilsyneladende kom bag på myndighederne. Især hos middelklassen ses der med stigende skepsis på Putins ledelse.

Vladimir Putin blev 07.05.2012 under et stor sikkerhedsopbud genindsat i præsidentembedet ved en tv-transmitteret ceremoni i Kreml under overværelse af 2000 indbudte gæster, herunder Italiens tidl. premierminister, Silvio Berlusconi, og Tysklands tidl. forbundskansler, Gerhard Schröder. Putin sagde, at dette er en nye fase i Ruslands udvikling, og at de kommende år er afgørende for landets fremtid, samtidigt med at han i sin korte tiltrædelsestale lovede at styrke demokratiet. Samtidigt er demonstrationerne for og imod magtskiftet fortsat i Moskva og andre byer.

Krigen i Ukraine

Den 17. marts 2023 udstedte Den Internationale Straffedomstol (ICC) en arrestordre mod Putin, da der er begrundet mistanke om krigsforbrydelser i forbindelse med invasionen af Ukraine. Der er 123 lande, som har tiltrådt ICC-statutten, og som dermed har pligt til at anholde Putin – hvis han skulle komme ind på deres territorium – og udlevere ham til retsforfølgelse i Haag.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig