Massegrav efter Babij Jar-massakren
Sovjetiske krigsfanger blev brugt af nazisterne til at dække en massegrav efter Babij Jar-massakren, 1. oktober 1941.
Af /Wikimedia Commons.

Babij Jar er en lokalitet i den nordvestlige udkant af Kyiv i Ukraine, hvor tropper fra SS-Einsatzgruppe C, tysk politi samt lokale kollaboratører den 29. og 30. september 1941 skød 33.771 sovjetiske jøder.

Senere oprettede tyskerne en lejr på området, hvor ca. 25.000 mennesker blev dræbt. I alt blev omkring 100.000 dræbt af tyskerne i Babij Jar under 2. Verdenskrig, først og fremmest jøder, men også romaer, ukrainske nationalister, sovjetiske krigsfanger og andre Sovjetborgere blev myrdet her.

I oktober 1966 blev der på stedet rejst en mindesten, stærkt fremprovokeret af et digt med titlen "Babij Jar" af den sovjetiske forfatter Jevtusjenko. Først i 1976 blev der opført et egentligt monument.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig