Faktaboks

Aleksej Kosygin

Aleksej Nikolaevitj Kosygin

Født
20. februar 1904, St. Petersborg, Rusland
Død
18. december 1980, Moskva
Aleksej Kosygin
Aleksej Kosygin mødes med Jens Otto Krag og Helle Virkner ved Sortehavet. 1984.
Aleksej Kosygin
Af /Ritzau Scanpix.

Aleksej Kosygin var en sovjetisk politiker, ministerpræsident 1964-80.

Kosygin gjorde hovedsagelig karriere i det sovjetiske statsapparat, hvor han fra 1930'erne havde en række ministerposter, bl.a. som viceministerpræsident 1940-1953 og 1957-1964, ministerpræsident i Den Russiske Republik 1943-1946, finansminister og formand for det sovjetiske planlægningsorgan Gosplan. Desuden var han medlem af Partipræsidiet (Politbureauet) 1948-1953 og 1960-1980.

Ved Nikita Khrusjtjovs fald i 1964 dannede Kosygin og Leonid Brezjnev det nye lederteam som hhv. regerings- og partichef, idet Brezjnev dog efterhånden gjorde sig til eneste topfigur. Med den såkaldte Kosyginreform fra 1965 søgte Kosygin at reformere planøkonomien ved at gøre planlægningen mere rationel og give virksomhederne større selvstændighed. Reformen stødte på bureaukratisk modstand og løb ud i sandet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig