Den Røde Hær, officiel betegnelse for den sovjetiske hær 1918-46. Omkring revolutionen i 1917 bestod bolsjevikkernes væbnede styrker af Den Røde Gardes frivillige medlemmer, men fra foråret 1918 indledte Lev Trotskij opbygningen af en regulær hær af værnepligtige. Da en stor del af officerskorpset kom fra den gamle kejserlige hær, blev de væbnede styrker underlagt stram politisk kontrol. Den Røde Hær stod sin første prøve under borgerkrigen 1918-20. Fra slutningen af 1920'erne skabte industrialiseringen basis for en stærk rustningsindustri og en deraf følgende udbygning og modernisering af de væbnede styrker. Den Røde Hær blev imidlertid hårdt ramt af Stalins store udrensninger i anden halvdel af 1930'erne, ligesom forsvarsberedskabet var præget af strategiske, teknologiske og uddannelsesmæssige mangler. Det tyske angreb på Sovjetunionen 22.6.1941 medførte derfor massive sovjetiske tilbageslag. Fra 1942 lykkedes det dog at iværksætte en modoffensiv, og i foråret 1945 kunne Den Røde Hær indtage Berlin.

Udviklingen af kernevåben forandrede efterkrigstidens sovjetiske forsvar, men de ikke-atomare landstyrker var fortsat af central betydning, idet Sovjetunionen under hele den kolde krig forsøgte at opretholde konventionel overlegenhed i Europa.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig