Enheder af Den Røde Hær og matroser i stilling i Petrograds gader forud for stormen på Vinterpaladset natten mellem den 7. og 8. november 1917.

.

Betegnelsen Den Russiske Revolution bruges om tre forskellige opstande og politiske omvæltninger i Rusland i de første to årtier af 1900-tallet:

  1. 1905-revolutionen;
  2. Februarrevolutionen 1917 (kaldes som regel blot Februarrevolutionen, ikke at forveksle med Februarrevolutionen 1848 i Frankrig); og
  3. Oktoberrevolutionen (også kaldet Novemberrevolutionen 1917, ikke at forveksle med Novemberrevolutionen 1918 i Tyskland).

1905-revolutionen

Under 1905-revolutionen blev selvherskerdømmet tvunget til at give de første spæde parlamentariske indrømmelser. Baggrunden for opstanden var et stadig voksende misforhold mellem et stivnet politisk system og et samfund, der i årtierne før havde oplevet en rivende social og økonomisk udvikling. Læs videre om 1905-revolutionen.

Februarrevolutionen

Februarrevolutionen er blevet beskrevet mere som et sammenbrud end som en revolution. Her faldt både selvherskerdømmet og monarkiet til fordel for en provisorisk regering, der ikke blot var uhyre svagt funderet, men også indblandet i 1. Verdenskrig, der for Rusland næsten var tabt. Læs videre om Februarrevolutionen 1917.

Oktoberrevolutionen

Den Russiske Revolution kulminerede med Oktoberrevolutionen samme år, som også kaldes Novemberrevolutionen 1917. De politiske kræfter, der ikke var kompromitteret af krigsdeltagelsen, kunne nu overtage magten. Læs videre om Oktoberrevolutionen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig