Arbejderråd. I 1917 tegnede Alfred Schmidt i Blæksprutten denne kærligt-ironiske fantasi over et dansk arbejder- og soldaterråd med en række kendte socialdemokrater og fagforeningsformænd i spidsen. F.J. Borgbjerg, der troner i midten med sit berømte tveskæg, havde netop fået meget kritik for en rejse til det revolutionære Rusland. Ved siden af den lille spejder ses formanden for arbejdsmændene, M.C. Lyngsie. Der blev aldrig etableret arbejderråd i Danmark, men i november 1918 udråbte skrædderen Bruno Topff i Sønderborg Den Alsiske Rådsrepublik; den bestod i kun tre dage.

.

Arbejderråd, revolutionære organer, valgt direkte af arbejdere med det formål at varetage politiske og økonomiske opgaver.

Den radikaldemokratiske styreform, der er grundtanken bag arbejderrådene, går tilbage til Pariserkommunen i 1871. I Rusland opstod rådene som strejkekomitéer i 1905, og i 1917 blev de centrale revolutionære organer under betegnelsen sovjetter. Bolsjevikkerne var skeptiske over for rådene, men besluttede at tilkæmpe sig lederskabet af dem og sætte rådssystemet i stedet for det repræsentative, parlamentariske system. Lenin formulerede parolen "al magt til sovjetterne" som udtryk for den nye kurs. Sovjetterne kom også til at omfatte tidligere oprettede soldater- og bonderåd, og der blev opbygget et hierarkisk system af råd fra nederste forvaltningsniveau til Øverste Sovjet. Systemet fungerede stadig efter opløsningen af Sovjetunionen i begyndelsen af 1990'erne.

Idéen om arbejderråd vandt fodfæste i syndikalismen, og rådsbevægelsen bredte sig til flere europæiske lande. I Tyskland opstod der under Novemberrevolutionen i 1918 arbejderråd, som overtog de politiske beføjelser, og det såkaldte Vollzugsrat i Berlin udgjorde det politiske grundlag for regeringen (Folkekommissærernes Råd). Med Weimarforfatningen i 1919 blev Tyskland dog en parlamentarisk styret republik. Rådsbevægelsen fik desuden udløbere i fx Italien, Østrig og Ungarn, men forsøgene på at oprette deciderede rådsrepublikker, fx i Bayern og Ungarn, mislykkedes.

Fra ca. 1919 tog den socialdemokratiske arbejderbevægelse tanken op om arbejderråd i form af bedriftsråd; ikke som revolutionære organer, men som middel til social harmonisering. Senere spillede arbejderbedriftsråd en rolle i udformningen af den såkaldte jugoslaviske model for socialisme, ligesom idéerne blev taget op i 1960'erne og 1970'erne af det nye socialistiske venstre.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig