Nomenklatur, (af lat. nomenclatura 'nævnelse ved navn', af nomen 'navn' og afledn. af calare 'udråbe, kalde sammen'), i Sovjetunionen og andre tidligere socialistiske lande det net af ledende stillinger, hvis besættelse skulle godkendes af højerestående instanser inden for Det Kommunistiske Parti; tillige anvendt om de personer, som var godkendt til at have disse stillinger. I Rusland anvendes udtrykket i dag om den offentlige forvaltning, når den opleves som lukket og uigennemskuelig.