Kaukasus. Fotografi fra egnen nær Dombaj.

.

Kaukasus er et system af bjergkæder, der strækker sig fra Det Kaspiske Hav i øst til Sortehavet i vest. Den nordligste af bjergkæderne, Store Kaukasus (Bolsjoj Kavkaz), rummer Europas højeste bjerg Elbrus (5642 m) og opfattes traditionelt som den geografiske grænse mellem Europa og Asien. Lille Kaukasus (Malyj Kavkaz) strækker sig syd herfor gennem Georgien, Armenien og Aserbajdsjan. Især Store Kaukasus har præg af uvejsom grænseegn med isolerede dale og stejle tinder. Her bor en lang række folkeslag med dybe indbyrdes historiske konflikter og prægede af erobringstogter og kulturindflydelse både nordfra og sydfra.

Geologi

Kaukasus er et kombineret forlands- og kollisionsfoldebælte, dannet under de kimmeriske og alpine bjergkædedannelser (orogeneser), der skabte de asiatiske Tethysider. Læs videre om Kaukasus' geologi.

Plante- og dyreliv

Mod nord går bjergkæden over i steppe med frugtbare sortjordsområder i vest og tørrere saltsteppe i øst. På de lavere skråninger vokser blandet løvskov... Læs videre om Kaukasus' plante- og dyreliv.

Sprog

Kaukasusområdet er sprogligt meget heterogent. Ud over de egentlige kaukasiske sprog er to mere udbredte sprogfamilier eller sprogætter, tyrkisk og indoeuropæisk, begge talstærkt repræsenteret. Læs videre om sprog i Kaukasus.

Folkeslag

Kaukasus er med mindst 40 forskellige folkeslag en etnisk meget kompleks region. Ved kaukasiske folk forstås dels alle folk i Nord- og Sydkaukasus, i alt mere end 20 millioner mennesker, dels mere snævert de oprindelige folk i og omkring Kaukasusbjergene, i alt ca. 6 millioner mennesker.

Regionen har set bl.a. byzantinsk, mongolsk, persisk, tyrkisk og russisk dominans, og hver periode medførte dels ny tilflytning og kulturpåvirkning, dels assimilation og flugt op i bjergene, hvorved kulturer og folk blandedes. Senest har især russisk og sovjetisk politik haft betydning for kaukasiernes identitet. Der er blevet manipuleret med etniske tilhørsforhold; folkeslag forsvandt, blev delt, lagt sammen eller måtte skifte navn. Mange blev flyttet dels fra bjergene til lavlandet, dels ind og ud af regionen. Brug af sprog, religion og nationale udtryk blev forbudt eller vanskeliggjort.

Selvom mange traditionelle værdier blev ofret på russificeringens alter og de fleste i dag lever et moderne liv og taler russisk, er kaukasiske folk meget bevidste om deres egen identitet.

Til de kaukasiske bjergfolk hører:

  • folk med kaukasisksproget baggrund (i nordvest især abkhasere og adyger, inkl. kabardere og tjerkessere; i det centrale Nordkaukasus især tjetjenere og ingusjere, i Nordøstdagestan avarer, darguaer, lakker og lezgiere).
  • folk med iransksproget baggrund (ossetere, tatere mfl.)
  • folk med tyrkisksproget baggrund (balkarer, karatjajer, kumykker og nogajer)

I den bredere kaukasiske betydning regnes også de sydkaukasiske kartveler (georgiere, inkl. adsjarer, mingreler og svaneter), armeniere og azeriere med samt en række mindretal som mskhetere (tyrkisksprogede muslimer fra Georgien), assyrer, tyskere, talysjere, kurdere og grækere.

Spredt i hele regionen lever desuden et større antal russere, dels kosakker, dels indvandret russisk arbejdskraft, hvoraf størstedelen kom i Sovjetperioden. Siden opløsningen af Sovjetunionen i 1992 er en betydelig udvandring af russere begyndt.

Religion

Den kaukasiske mangfoldighed viser sig også blandt religionerne. I det østlige Kaukasus spillede islamisk kultur en vigtig rolle igennem århundreder; i de centrale bjergområder slog islamiske sufibroderskaber igennem under den lange modstandskamp i 1800-tallet mod russisk erobring. Efter erobringen flygtede mere end 1 million muslimer til Osmannerriget, i hvis efterfølgerstater de nu lever som kaukasisk, især tjerkessisk, diaspora.

Den anden vigtige religion er kristendommen (især blandt armeniere, georgiere og russere), som i Nordkaukasus især er identitetselement for ossetere og kosakker.

De kaukasiske bjergjøder, dsjuhur, er nu for de flestes vedkommende udvandret. Der findes også førkristne og førmuslimske traditioner. Religionens betydning er tiltagende.

Folkekultur

Trods forskellene mellem de kaukasiske folkeslag findes også fælles kaukasiske skikke og traditioner, som til en vis grad overholdes, bl.a. gæstebud, respekt for de ældre og for forfædrene, gensidig hjælp i den udvidede familie, taip, broderskabseden, der videregives gennem generationer, og strenge straffe, til dels også blodhævn, for brud på gældende normer.

Den tidligere fælles mandlige klædedragt, tjerkeska (sort jakke med patronhylstre over brystet), er overtaget af kosakkerne i områderne nord for Kaukasus. Den tveæggede kaukasiske daggert, kinzjal, har stadigvæk symbolsk betydning.

Kaukasus i russisk opfattelse

Kaukasus er ofte blevet kaldt "folkeporten mellem Europa og Asien" eller "sprogenes og folkenes bjerg". På et forholdsvis lille areal lever her en lang række forskellige folk med hver sit sprog. Læs videre om Kaukasus i russisk opfattelse.

Historie

Kaukasus har været beboet siden stenalderen og er kendt som et af de tidligste centre for bronzeforarbejdning... Læs videre om Kaukasus' historie.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig