Kaukasus har været beboet siden stenalderen og er kendt som et af de tidligste centre for bronzeforarbejdning (ca. 3000-tallet f.v.t.). Både regionens beliggenhed som bro mellem det indre Asien og Mellemøsten og bjergkædens blokering for indtrængen udefra har haft betydning for Kaukasus, som vedvarende har været stødpude mellem tre større sikkerhedspolitiske enheder, nemlig Anatolien og Den Iranske Højslette mod syd og den russiske steppezone mod nord. De to sydlige har oftest været hjemsted for indbyrdes rivaliserende stormagter — Romerriget, Det Byzantinske Rige og Osmannerriget over for de ældre iranske dynastier, Kalifatet og Persien. Området nord for Kaukasus var længe behersket af aggressive nomadefolk — skyther, alanere, hunner, khazarer og siden mongolerne, der fra 1500-tallet gradvis blev afløst af Rusland. Den militære trussel nordfra medførte, at kontrol over Kaukasus var af vital politisk betydning for begge sydlige blokke, og at de Syd- eller Transkaukasiske folkeslag normalt var underlagt en af dem. Det sydlige Kaukasus blev kulturelt påvirket fra især Persien, men også fra Middelhavsområdet. Således kom både kristendommen og islam sydfra i henholdsvis 400-tallet og 600-tallet. Bjergboerne på nordsiden af Kaukasus forblev generelt isoleret indtil fremvæksten af islamiske kulturcentre på Krim og i Astrakhan i 1400-tallet.

Ruslands indtrængen i Kaukasus begyndte for alvor i begyndelsen af 1700-tallet, og efter to krige med Persien i begyndelsen af 1800-tallet annekteredes størstedelen af Transkaukasien. Erobringen af Nordkaukasus blev dog først bragt til ende i 1877. I Sovjetperioden opdeltes Kaukasus i tre transkaukasiske republikker, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan, samt for de nordkaukasiske folkeslags vedkommende i otte større autonome enheder. I forbindelse med Sovjetunionens opløsning i 1991 blev de tre førstnævnte selvstændige stater. Bortset fra tjetjenerne, sydosseterne og abkhaserne har nordkaukaserne valgt at blive i Den Russiske Føderation.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig