Aralsøen
Til venstre ses Aralsøens areal i 2014 og til højre i 2000. I 1960 var søens areal tilsvarende den sorte, tynde linje på billedet.
NASA Earth Observatory.

Aralsøen, sø i Centralasien i Usbekistan og Kasakhstan. I 1960'erne var søens areal over 60.000 km2, i 1989 var den 37.000 km2. Fra 1960 til 1995 reduceredes overfladen med 50% og vandmængden med 75%; i 2002 dækkede søen et areal på 30.900 km2 og i 2004 ca. 17.000 km2. Den lavvandede saltsø er nu delt i flere søer.

Den modtager sit vand fra floderne Amu Darja og Syr Darja, som afvander et stort, men tørt område. Storstilede dyrkningsprojekter i 1960'erne baseredes på udnyttelse af de to floders vand, især til bomuldsavl. Vandforbruget, herunder vandspildet ved fordampning og udsivning i uforede kanaler, har været meget stort, og derfor har Aralsøen kun modtaget små mængder vand fra sine tilløb siden 1973. Vandstanden i søen er faldet betydeligt; der er nu to klart adskilte søer og udtørringen fortsætter. Fiskeriet er umuliggjort, de store tørlagte søbredder ligger hen som saltørkener, og saltet spredes af vinden med ødelæggende virkning over store områder. Området er erklæret økologisk katastrofeområde; internationale støtteprogrammer er sat i gang for at redde søen, bl.a. er der udsat fiskeyngel fra Det Azovske Hav.

Fra dansk side har både Danida og private organisationer gennemført flere projekter i området siden 1990'erne med henblik på at genskabe fiskeriet. I 2005 færdiggjordes en dæmning, der adskilte den nordlige og den sydlige del af søen, og i den nordlige del, som er blevet stabiliseret er vandstanden atter steget. Den sydlige del, som ligger i det fattigere Usbekistan, er mere eller mindre blevet overladt til sin skæbne, og der satses på olieudvinding i den tidligere søbund.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig