Aldan, biflod til Lena i Østsibirien; 2273 km lang. Den udspringer i Stanovojbjergene og er sejlbar 4-5 måneder om året. Ved floden ligger det sydjakutiske kulfelt. Byen Aldan, med 21.300 indbyggere (2010), er center for Sakha-Jakutiens guldminedrift.

Efter forårets snesmeltning svulmer floden op, og store områder oversvømmes. I 2001 var det særlig slemt, da store isflager blokerede floden; mange huse blev ødelagt, og store kvægflokke druknede.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig