Amur, kin. Heilong Jiang, flod i det østlige Asien; på en lang strækning er den grænseflod mellem Kina og Rusland. Navnet Amur er knyttet til det 2824 km lange flodløb fra Sjilka og Arguns sammenløb til udløbet i Tatarstrædet mellem Sibirien og Sakhalin. Den løber gennem bjergegne, skovstrækninger og lave områder, som ofte oversvømmes.

Amur er sejlbar i hele sit løb i over fem sommer- og efterårsmåneder; den bugter sig meget voldsomt og flyder gennem tyndt befolkede egne. Floden er rig på fisk og rummer mange arter, bl.a. stør. Se også Heilong Jiang.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig