Kroatien er en republik på Balkanhalvøen. Landet blev i første halvdel af 1990'erne alvorligt mærket af de jugoslaviske krige. Efter en langvarig politisk proces blev landet normaliseret i årene efter årtusindskiftet. Landet blev i 2013 medlem af EU.
Kroatien
Faktaboks
- Etymologi
- Både det vestlige navn og kroaternes egen betegnelse for landet stammer fra kroaterne, som var en slavisk stamme, der emigrerede til Balkan i 600-tallet.
- Officielt navn
- Hrvatska, Republika Hrvatska
- Dansk navn
- Kroatien
- Styreform
- parlamentarisk republik
- Hovedstad
- Zagreb
- Indbyggertal
- 4,04 millioner (nationalt estimat, 2021)
- Areal
- 55 960 km²
- Indbyggere pr. km²
- 74 (2019)
- Officielt/officielle sprog
- kroatisk (officielt) 95,6 %, serbisk 1,2 %, andre 3 % (bl.a. ungarsk, tjekkisk, slovakisk og albansk), uspecificerede 0,2 % (2011)
- Religion
- katolikker 86,3 %, ortodokse kristne 4,4 %, ikkereligiøse eller ateister 3,8 %, muslimer 1,5 %, uspecificerede 2,5 %, andre 1,5 % (2011)
- Nationaldag
- den 25. juni (1991)
- Statsoverhoved
- præsident Zoran Milanović (siden den 18. februar 2020)
- Statsminister
- premierminister Andrej Plenković (siden den 19. oktober 2016)
- Møntfod
- euro (indtil 31.12.2022 kuna)
- Symbol
- de rød-hvide skaktern
- Valutakode
- HRK
- Nationalsang
- Lijepa nasa domovino ('vores smukke hjemland')
- Engelsk navn
- Croatia, Republic of Croatia
- Uafhængighed
- den 25. juni 1991 (fra Jugoslavien)
- Befolkningssammensætning
- kroater 90,4 %, serbere 4,4 %, andre 4,4 % (bl.a. bosniakker, ungarere, slovenere, tjekkere og romaer), uspecificerede 0,8 % (2011)
- BNP pr. indb.
- 86.906 kr. (2017)
- Middellevetid
- mænd 74,2, kvinder 80,6 år (2015)
- Indeks for levevilkår, HDI
- 0,837 (2018)
- Indeks for levevilkår, position
- 46 (2018)
- Gini-koefficient
- 30,4 (2017)
- CO₂-udledning pr. indb.
- 4,0 ton (2014)
- Internetdomænenavn
- .hr
Nationalflag
Flaget blev indført i sin nuværende form i 1990. Læs mere om Kroatiens nationalflag.
Geografi
Kroatien strækker sig nord og vest for Bosnien-Hercegovina med grænse mod både Føderationen af Bosniske Kroater og Bosniske Muslimer og Den Serbiske Republik (Republika Srpska). Kroatien grænser desuden op til Slovenien og Ungarn i nord samt Serbien i øst. Læs mere om Kroatiens geografi.
Befolkning
Mere end 80 % af Kroatiens indbyggere var i 1991 kroater, mens omkring 12 % var serbere, hovedsagelig bosat i Krajina og i Øst- og Vestslavonien. Omkring 250.000 serbere flygtede eller blev fordrevet i efteråret 1995. Læs mere om Kroatiens befolkning.
Religion
Den romerskkatolske kirke med ærkebispesæde i Zagreb er langt det største trossamfund i Kroatien. Læs mere om religion i Kroatien.
Sprog
Etniske kroater taler en af tre kroatiske dialekter. Læs mere om Kroatiens sprog.
Forfatning
Forfatningen er fra 1990 med senere, omfattende revisioner. Læs mere om Kroatiens forfatning.
Økonomi
Siden uafhængigheden har Kroatien søgt at privatisere og omstrukturere økonomien. Læs mere om Kroatiens økonomi.
Militær
Værnene er i altovervejende grad udrustet med materiel af sovjetisk og eksjugoslavisk fabrikat. Læs mere om Kroatiens militær.
Uddannelse
Der er otte års skolepligt, som opfyldes i grundskolen for 6-14-årige. Læs mere om uddannelsesforhold i Kroatien.
Massemedier
Den kroatiske presse oplevede en usædvanlig grad af frihed i slutningen af 1980'erne under det kommunistiske systems sammenbrud. Læs mere om Kroatiens massemedier.
Billedkunst og arkitektur
Emnet behandles under sydslavisk kunst og arkitektur.
Litteratur
Udbredelsen af kristendommen på Balkan medførte frem til 1400-tallet en kroatisk oversættelseslitteratur i form af helgenbiografier m.m. Læs mere om Kroatiens litteratur.
Dans
Frem til 2. Verdenskrig havde Kroatien en levende tradition for lokale og regionale danse. Læs mere om dans i Kroatien.
Musik
Den kroatiske musikhistorie går tilbage til 1000-tallet. Læs mere om musiklivet i Kroatien.
Vin
Vin fremstilles i to meget forskellige, men næsten lige store zoner, der hver har ca. 35.000 ha med vinstokke. Læs mere om kroatisk vin.
Forhistorie
Spredte fund vidner om menneskets tilstedeværelse i Kroatien i ældre palæolitikum. Læs mere om Kroatiens forhistorie.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.