Poreč er Kroatiens vigtigste ferieby med hotelkomplekser og forlystelsescenter på en lille halvø på vestsiden af halvøen Istrien 70 km vest for Rijeka. Poreč har 16.600 indbyggere (2021), men indbyggertallet øges betragteligt i sommerperioden. Byen er katolsk ærkebispesæde og rummer bl.a. et bymuseum og en fiskerihavn. Den betydeligste bygning er en byzantinsk basilika fra 500-tallet.

Faktaboks

Også kendt som

Parenzo (på italiensk)

Poreč' historie

Byen blev romersk i 35 f.v.t. Goterne erobrede den i 476 e.v.t., og i 539 kom den under Det Byzantinske Rige. Efter at have været under longobardisk og frankisk herredømme hørte den fra 1267 til 1797 under republikken Venedig, hvorpå den blev regeret fra Frankrig og senere fra Østrig. Byen var italiensk 1918-1945, hvorefter den kom til Kroatien (som en del af Jugoslavien).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig