Faro

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Faro, by i Sydportugal og hovedstad for distriktet af samme navn og for den tidligere provins Algarve, der er sammenfaldende hermed, på 4960 km2 og med 395.200 indb. (2001).

Byen har ca. 41.300 indb., 58.300 i hele kommunen og er en af de sydligste byer på det portugisiske fastland; den ligger beskyttet mod Atlanterhavet bag den 160 km2 store lagune og nationalpark Ria Formosa (1987).

Navnet Faro kommer af arabisk Fârun; under det mauriske herredømme hed byen Santa Maria ibn Fârun.

Ud over fiskeri og saltindvinding findes industri, bl.a. konserves og kork, samt handel med Algarvekystens frugt og grøntsager. Byens lufthavn er af afgørende betydning for turismen i området.

Bebyggelsen, der bar navnet Ossóbona, senere Santa Maria de Ossóbona, blev erobret af maurerne i 712.

Den kom under Portugal 1249, fik status af by 1540 og bispesæde 1577, men blev lagt helt øde af englænderne i 1596.

Den genopbyggedes stærkt befæstet, men ramtes af jordskælv i 1722 og 1755.

Alligevel blev den derefter, takket være sin centrale beliggenhed, ny hovedstad for Algarve i stedet for Lagos.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
08/02/2012
Oprindelige forfattere
LJ
30/01/2009
Lohse
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki