Algarve

Algarve, Portugals sydligste region og tidligere provins, sammenfaldende med distriktet Faro, der afgrænses mod det øvrige Portugal af bjerglandskaberne Serra de Monchique og Serra do Caldeirão.

Regionen omfatter den tyndtbefolkede region Alto Algarve mod nord, hvor der er goldt og tørt, samt regionen Baixo Algarve mod syd.

Mellem Cabo de São Vicente i vest og hovedstaden Faro består kysten af forrevne klipper med grotter og små sandstrande; mellem Faro og den spanske grænse ved floden Guadiana udgør kysten en udligningskyst med sandstrand, laguner med saltindvinding og klitter. Klimaet er mediterrant, med årlig gennemsnitstemperatur på 19 °C og ca. 450 mm nedbør (Faro).

Kystområdet er meget frugtbart, og tidligere dyrkedes hvede, figner, mandler og oliven. Kunstvanding har siden muliggjort grøntsagsdyrkning og frugtavl, navnlig citrusfrugter. Der høstes flere gange årligt. Algarve har også en mindre produktion af vin og ris.

Fiskeriet er af stor økonomisk betydning for Lagos, Portimão, Faro og Vila Real de Santo António, der desuden er centrum for regionens fiskekonservesindustri. Der landes især sardin og tun.

Algarvekysten er Portugals vigtigste turistområde. Turistcentrene findes omkring Sagres, Lagos, Praia da Rocha, Albufeira og Faro, som har en international lufthavn.

Med mere end 10 mio. overnatninger årligt beskæftiger turismen mange med tilknyttede servicefag.

Efter Lissabon og Porto har Algarve udviklet sig til Portugals tredje vækstområde, der tiltrækker befolkning fra den øvrige del af landet.

Algarve var i oldtiden behersket af hhv. keltere, karthaginiensere, romere og vestgotere. Fra 700-t. havde maurerne herredømmet i Algarve, som blev en del af kalifatet i Córdoba. Maurernes styre varede til midten af 1200-t., da Algarve blev erobret af Portugal. Området, der fik status af kongerige, havde i 1400-t. stor betydning for opdagelsesrejserne, og Henrik Søfareren grundlagde bl.a. en navigationsskole i byen Sagres.