Faktaboks

Alfonso 10. den Vise
Født
23. november 1221, Toledo, Spanien
Død
4. april 1284, Sevilla, Spanien

Alfonso 10. den Vise var konge af Castilien fra 1252. I 1257 blev han tillige udråbt til tysk-romersk kejser, hvilket han dog kun blev af navn. Alfonsos engagement i tysk politik og hans hårde skatter gav anledning til uro inden for den spanske adel. I 1281 kom det til åben krig mellem ham og sønnen Sancho, og Alfonso fandt til sidst kun støtte i Sevilla, hvor han døde.

Ved sit hof samlede Alfonso jødiske og muslimske lærde og franske trubadurer, og den allerede eksisterende oversættelsesvirksomhed i det spanske blandingssamfund blev udbygget og intensiveret, bl.a. i Toledo.

Koranen, den jødiske Talmud og kabbala, indiske værker, endog Bibelen blev oversat til castiliansk fra hebraisk, arabisk og latin. Målet for det lærde hof var tilsyneladende at samle al kendt viden — at skabe den første encyklopædi.

Under Alfonsos personlige overvågning blev jura, astronomi (De Alfonsinske Tavler) og historie samlet; af størst betydning blev lovsamlingen Las siete partidas (De syv dele), som byggede på den antikke romerret, der dermed bearbejdet blev optaget på spansk grund; lovsamlingen blev dog først en anerkendt del af spansk ret i 1348.

Fra Alfonsos hof stammer også den første i Vesten kendte bog om det arabiske spil skak.

Som noget nyt blev disse værker alle skrevet på castiliansk, der dermed langt tidligere end andre folkesprog som fx fransk og italiensk blev et administrations- og kultursprog.

I tidens lyriske sprog, galicisk, forfattede Alfonso selv det omfangsrige sangværk Cantigas de Santa María med over 400 sange.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig