Francisco da Costa Gomes, 1912-2001, portugisisk politiker, præsident 1974-76. Gomes var generalstabschef under premierminister Marcelo Caetano, men blev afskediget i marts 1974 efter at have bifaldet offentliggørelsen af en bog, der gik imod regimets politik. Han blev efter revolutionen 25.4.1974 medlem af Juntaen til Nationens Frelse og præsident i september 1974, da António de Spínola trak sig fra posten.