Manuel 2., 1889-1932, konge af Portugal 1908-10. Manuel 2. blev Portugals sidste konge, efter at hans far og storebror var blevet myrdet ved et attentat. Trods god vilje og udbredt folkelig sympati blev han afsat ved en republikansk revolution, der sendte ham i eksil i England, hvor han døde.