Johan 2. den Perfekte, João 2. den Perfekte, 1455-1495, konge af Portugal fra 1481, søn af Alfonso 5. Da Johan 2. efterfulgte sin far, centraliserede han den kongelige magt og formindskede feudaladelens privilegier. I 1483 knuste han et adeligt oprør, som var støttet af hertugen af Bragança. I 1494 underskrev han Tordesillastraktaten med Castilien, en diplomatisk triumf, som sikrede Portugal umådelige landområder i Sydamerika og magten over søruten til Indien syd om Afrika. Johan fortsatte Henrik Søfarerens arbejde og støttede opdagelsesrejsende, bl.a. Bartholomeu Diaz.
Johan 2. den Perfekte
Faktaboks
Johan 2. den Perfekte
- Født
- 1455
- Død
- 1495
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.