Azorerne

De ni vulkanøer ligger hen over Den Midtatlantiske Ryg og er dannet i forbindelse med brudzoner, hvor de tre lithosfæreplader, den eurasiske, den nordamerikanske og den afrikanske, mødes. Vulkanudbrud er beskrevet siden midten af 1500-t. São Miguel alene har haft fem: tre trakytiske og to basaltiske.

Fund af puniske mønter på Corvo vidner om, at karthaginienserne har kendt Azorerne. Senere har arabere haft kendskab til øerne. I midten af 1300-t. genopdagedes Azorerne af catalanere, og de nævnes på catalanske og italienske søkort.

I 1427 kom portugiseren Diogo de Silves til Azorerne og genopdagede de helt ubeboede øer, der kom under portugisisk herredømme. Den første kolonisering fandt sted i 1432 på Santa Maria og 1444 på São Miguel. De vestligste øer, Flores og Corvo, opdagedes dog først i 1452 og koloniseredes i det følgende århundrede.

Fra 1500-t. fik Azorerne stor betydning som mellemstation for skibstrafikken mellem Europa og Amerika og i det hele taget for Portugals sejlads mellem moderlandet og det vidtstrakte kolonirige. I 1534 blev øerne et selvstændigt bispedømme. 1580-1640 var øerne — ligesom det øvrige Portugal — under spansk herredømme pga. landets personalunion med Spanien. Det skete efter tre års krig, hvorefter øerne blev styret af en generalguvernør frem til 1653, et enhedsstyre, der igen blev indført 1776.

I den portugisiske borgerkrig 1832-34 mellem liberale og absolutister var Azorerne tilholdssted for de liberale, der derfra erobrede magten på fastlandet. I 1836 blev øgruppen opdelt i tre administrative distrikter, hvoraf to i 1895 fik en begrænset autonom administration, der ophævedes igen 1928.

Siden 1976 udgør Azorerne en autonom region med udvidede selvstyrerettigheder og lokalt valgt politisk forsamling og regering. Den lovgivende forsamling har sæde i byen Horta på øen Faial, lokalregeringen i Ponta Delgada, med de forskellige styrelser fordelt på denne by, Horta og Angra do Heroísmo på øen Terceira.

Under 2. Verdenskrig havde Azorerne strategisk betydning som kommunikationscenter mellem USA og Europa og med baser for allierede skibe og fly. Fra 1951 har USA haft en NATO-flybase på øerne. Inden for EU har øerne status af område i den yderste periferi, der er genstand for foranstaltninger, der tager hensyn til deres særlige karakteristika og begrænsninger som beliggenhed og afhængighed af få produkter.

Siden 2004 har den portugisiske stat været repræsenteret på Azorerne ved en af præsidenten udnævnt repræsentant, hvor der førhen var en minister for de selvstyrende regioner.