I 1908 blev kongen og kronprinsen myrdet, og 1910 udbrød en opstand, der indførte republikken. Det ny styre gennemførte en særdeles radikal antikirkelig lovgivning, og en progressiv forfatning blev vedtaget 1911. Primært for at sikre kolonierne i Afrika gik Portugal ind i 1. Verdenskrig på allieret side 1916, men det til vestfronten udsendte ekspeditionskorps blev ladt i stikken under den tyskvenlige Sidónio Pais' (1872-1918) diktatur 1917-18. Den politiske, økonomiske og sociale ustabilitet voksede efter krigen, og den permanent store udvandring, der især gik til Brasilien, nåede nye højder. Efter flere forsøg tog militæret magten ved en opstand i 1926 og indledte et diktatur, der kom til at vare i næsten 50 år. Militærstyret formåede imidlertid ikke at bringe orden i statsfinanserne og bad derfor António de Oliveira Salazar, professor i økonomi og kendt for sine katolske sympatier, om at overtage finansministeriet, hvilket han accepterede 1928 efter at have fået de nødvendige beføjelser. Ved drastisk budgetkontrol vendte Salazar underskud til overskud på ét år og fik efterhånden den afgørende indflydelse på regeringen. 1932-68 var han også premierminister, og i perioder tillige udenrigs- og forsvarsminister.

Læs videre om det fascistisk inspirerede system Estado Novo, gå til begyndelsen af artiklen Portugal – historie, se oversigten over Portugals konger og præsidenter eller læs om Portugal generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig