• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Albrecht 7.

Oprindelig forfatter HCBj Seneste forfatter Redaktionen

Albrecht 7., 11.11.1559-13.7.1621, ærkehertug af Østrig, søn af kejser Maximilian 2. Han blev opdraget ved Filip 2.s spanske hof, gik i gejstlig tjeneste og blev kardinal 1577 og ærkebiskop i Toledo 1584; han var spansk vicekonge i Portugal 1581 og 1594-96. Derefter forlod han kirken, giftede sig og blev statholder i Nederlandene fra 1596, hvor han 1609 sluttede våbenhvile med nederlandske oprørere.