Gaspar de Guzmán Olivares, 1587-1645, spansk greve og politiker. Olivares udøvede 1621-43 under Filip 4. et faktisk diktatur, og hans uheldige politik, som i ikke ringe grad var betinget af hans umådelige hovmod, foregreb de spanske habsburgerkongers nedgang og fald. Indenrigspolitisk fik han brudt freden med De Spanske Nederlande, hvilket førte til Nederlandenes uafhængighed. Hans forsøg på centralisering ledte 1640 til oprør i Catalonien og til Portugals erklæring om uafhængighed. Som følge af hofintriger mistede han sine poster i 1643.