Agostín Argüelles, 1776-1844, spansk statsmand, der især er kendt som ophavsmand til den meget liberale forfatning, der af en nationalforsamling blev vedtaget i Cádiz i 1812. Forfatningen kom ikke til at træde i kraft, da Ferdinand 7. indførte sit enevældige styre i 1814. Argüelles var desuden berømt som en af sin tids mest veltalende politikere og fik derfor tilnavnet "Spaniens Tullius" efter Marcus Tullius Cicero.